Søren Kierkegaard

Om Søren Kierkegaard

– men først lidt om hans bror

Ind i verdens vrimmel (1998, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt] rev. udg. 2006, Forlaget Bindslev) er en biografi om Søren Kierkegaards bror Niels Andreas, der i 1832 stak af til Amerika fra den tunge dialektik og teologi i København. I Amerika blev han ven med en sindssyg præst, der siden blev myrdet. Og da Niels Andreas Kierkegaard i 1833 døde i Paterson, New Jersey, blev hans far i København halvt vanvittig af sorg og samvittighedsnag.

Flemming Chr. Nielsen om Søren Kierkegaards ukendte bror

Om Ind i verdens vrimmel og Søren Kierkegaards bror handler Jean-Pierre Mazens: Dans le tumulte du monde i Bulletin de la Société Søren Kierkegaard, 2008, pp. 13-18 og min egen artikel Flugten til Amerika i Fund og Forskning, 2001, pp. 103-120.

Peter Tudvad i Information: Veldokumenteret og gennemresearchet
Niels Jørgen Cappelørn i Jyllands-Posten: En god historie, godt fortalt, vedkommende
Joakim Garff i Kierkegaardiana: Fremragende, levende og bevægende


Den hemmelige note eller Kierkegaard-mysteriet

Den hemmelige note (2006, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt, men fås som e-bog]) er en satirisk roman om, hvad der sker, da Søren Kierkegaard-forskerne er på deres årlige udflugt til Assistens Kirkegård, og både en social outsider og Efterretningstjenesten fatter interesse for den berømte filosof.

Flemming Chr. Nielsen: Den hemmelige note

“Det bliver vanskeligt efter morskaben med Flemming Chr. Nielsens roman at læse eller høre om de lærde Kierkegaard-eksperters skænderier uden at trække på det smilebånd, der forhåbentligt ikke er stivnet under vægten af ligegyldige bagateller fremført i den tilsyneladende uendelige strid mellem de lærde. Glem den, mor Dem i stedet over Den hemmelige note.”

Mette Winge, Politiken

Men virkeligheden kan overgå fiktionen, for i februar 2012 fik jeg en mail fra advokat Klaus Vilstrup, som er tip-oldebarn af den Michael Nielsen, der var rektor på Borgerdydsskolen, da Søren Kierkegaard gik der, og til hvem Kierkegaard siden sendte sine bøger med eksempelvis denne dedikation (i Fire opbyggelige Taler, 1843): “Til/Borgerdydsskolens uforglemmelige Bestyrer/Hr. Prof: M. Nielsen/R af D. og D. M./som Alt af mig og som altid/taknemligst og kjerligst.”

Under navnet Emanuel Madsen optræder i romanen netop Michael Nielsens tip-oldebarn i en lidet flatterende rolle som småkriminel og forfalsker af Kierkegaard-dedikationer. Men Klaus Vilstrup tog generøst og humoristisk imod sin fiktive dobbeltgænger: “Med alle sine særheder og tilbøjeligheder er Emanuel Madsen dog ikke en gennemført usympatisk person. Og enkelte af hans karaktertræk kan jeg godt genfinde – omend i noget udvandet form – hos mig selv.”

Så tak til Klaus Vilstrup for det!

NB: med formuleringen “som Alt af mig og som altid” er dedikationen ret usædvanlig for Kierkegaard. Den ses her – og i større format hvis du klikker på billedet:

Kierkegaard-dedikation
“Til Borgerdydsskolens uforglemmelige Bestyrer Hr. Prof: M. Nielsen R af D. og D. M. som Alt af mig og som altid taknemligst og kjerligst.”

Søren Kierkegaards Skrifter (bind K28, p. 660) oplyser, at dedikationen på udgivelsestidspunktet (2012) kun var kendt via en afskrift “for mere end 15 år siden … den er derfor gengivet med forbehold.” Med den genfundne original falder forbeholdet bort.

Tilsvarende omtales i Søren Kierkegaards Skrifter (bind K28, pp. 659-660) en “indirekte overleveret” dedikation til forfatteren H. P. Holst i Om Begrebet Ironi. I april 2018 blev den genfundne original udbudt af Herman H. J. Lynge & Søns Antikvariat, København. Pris: kr. 75.000.

Dedikation til H. P. Holst
“Til min Ven H. P. Holst fra Forfatteren.” Midt på siden har Harald Høffding tilføjet: “Foræret mig paa min 85 Aars Fødselsdag af Hr. Harald Willumsen. Harald Høffding 11. Marts 1928.” Nederst Frithiof Brandts signatur

Auktionen over Søren Kierkegaards indbo

Alt blev godt betalt (2000, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt]) er en kommenteret udgave af auktionskataloget over Søren Kierkegaards efterladte indbo. En online-version kan læses her: Alt blev godt betalt.

Kunstforeningen vandt Kierkegaard ved en lodtrækning Elisabeth Jerichau Baumanns maleri En Italienerinde med sit sovende Barn, og blandt Alt blev godt betalts snurrepiberier omtales p. 35 en blyantskitse (18,5 x 21 cm) med samme motiv. Skitsen var i maj 2014 til salg i Den Blå Avis. Den er signeret “Elisabet[h] Jerichau Bauman Kjøbenhavn 1849” og har denne samtidige tilskrift på kartonen: “3/1 1850 tilfaldet Mag: S. Kierkegaard. En Italienerinde med sit sovende Barn.”

Tegning af Elisabeth Jerichau Baumann
Elisabeth Jerichau Baumanns skitse (privateje – gengivet efter Den Blå Avis)
Maleri af Elisabeth Jerichau Baumann
Elisabeth Jerichau Baumanns maleri (tilhører Københavns Museum)

Af Søren Kierkegaards indbo er det i dag kun muligt at identificere ovennævnte maleri (95 x 95 cm), en skrivepult, et kobberstempel til hans visitkort, lakaftryk af en signet, en pibe, et ikke præ­cist defi­neret portræt af filo­soffens far – og en forlo­velses­ring.

Kobberstemplet og aftrykket af signetten findes på Det kongelige Bibliotek (Søren Kierkegaard Arkivet D pk. 10 & A pk. 6).

Københavns Museum (det tidligere Københavns Bymuseum) ejer maleriet (1985: 9), mahogni-skrivepulten (SKS 13), piben med sølvbeslag (SKS 23) og forlovelsesringen af guld (SKS 31).

Portrættet er enten den miniature på elfenben, som findes på Det Nationalhistoriske Museum (A2726), eller den senere kopi på Københavns Museum (SKS 8).

Søren Kierkegaard Samlingen på Københavns Museum har en lang række andre effekter (en piedestal, en sofa, et mahognibord, en lysestage, et rejseskriveskrin, tre pibehoveder, et penneskaft, en broche, et sølvarmbånd, et guldarmbånd, fire par kopper, to bakker, en dåse, en æske, en pung, en lup og en nøglering), som skal have tilhørt Søren Kierkegaard, men der er ingen dokumentation for proveniensen.

Den tvivlsomme piedestal på Københavns Museum:

Kierkegaards piedestal?
Læs om den tvivlsomme familie-tradition i Alt blev godt betalt, pp. 11-12, hvoraf også fremgår, at Kierkegaard-forskeren Finn Gredal Jensen på McGill University fandt det afgørende dementi af traditionen

Førsteudgaver af Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard i førsteudgaver
En samling førsteudgaver af Søren Kierkegaard – i 2017 udbudt af Herman H. J. Lynge & Søns Antikvariat, København. Pris: kr. 350.000. Samlingen omfatter ikke nr. 2b, 4, 5, 8, 9, 10, 14, 38 & 39, men både Atten og Sexten opbyggelige Taler. – Nr. 26 er med dedikation til A. G. Rudelbach

En fuldstændig samling omfatter:

1. Af en endnu Levendes Papirer, 1838

2a. Om Begrebet Ironi. Theses-Udgave, 1841
2b. Om Begrebet Ironi. Boghandler-Udgave, 1841

3. Enten-Eller, 1-2, 1843

4. To opbyggelige Taler, 1843

5. Tre opbyggelige Taler, 1843

6. Frygt og Bæven, 1843

7. Gjentagelsen, 1843

8. Fire opbyggelige Taler, 1843

9. To opbyggelige Taler, 1844

10. Tre opbyggelige Taler, 1844

11. Philosophiske Smuler, 1844

12. Begrebet Angest, 1844

13. Forord, 1844

14. Fire opbyggelige Taler, 1844

15. Tre Taler ved tænkte Leiligheder, 1845

16. Stadier paa Livets Vei, 1845

[Atten opbyggelige Taler, 1845 (nr. 4, 5, 8, 9, 10 & 14 m. fælles titelblad og indholdsfortegnelse)]

17. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 1846

18. En literair Anmeldelse, 1846

19. Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847

20. Kjerlighedens Gjerninger, 1847

21. Christelige Taler, 1848

22. Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen, 1849

23. Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger, 1849

24. Sygdommen til Døden, 1849

25. “Ypperstepræsten” – “Tolderen” – “Synderinden”, 1849

26. Indøvelse i Christendom, 1850

27. En opbyggelig Tale, 1850

28. To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851

29. Om min Forfatter-Virksomhed, 1851

30. Til Selvprøvelse, 1851

[Sexten opbyggelige Taler, 1852 (nr. 5, 8, 9, 10 & 14 m. fælles titelblad og indholdsfortegnelse)]

31. Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855

32. Øieblikket, Nr. 1-9, 1855

33. Hvad Christus dømmer om officiel Christendom, 1855

34. Guds Uforanderlighed, 1855

posthumt:

35. Bladartikler, 1857

36. En Bladartikel, 1859

37. Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, 1859

38. Af Søren Kierkegaards efterladte Papirer, I-VIII, 1869-1881

39. Dømmer selv!, 1876

I Kierkegaards levetid udkom enkelte af bøgerne i nyt oplag eller ny udgave og med minimale ændringer:

Enten-Eller. Anden Udgave, 1849 – Begrebet Angest. Anden Udgave, 1855 – Kjerlighedens Gjerninger. Anden Udgave, 1852 – Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Anden Udgave, 1854 – Indøvelse i Christendom. Andet Oplag, 1855 – To Taler ved Altergangen om Fredagen. Anden Udgave, 1852 – Til Selvprøvelse. Anden Udgave, 1852 – Dette skal siges; saa være det da sagt. Andet Oplag, 1855 – Øieblikket, Nr. 1-4. Andet Oplag, 1855.

Desuden oversættelser til svensk:

kierkegaard på svensk
S. Kierkegaard: Til Selvprøvelse, 1851 i svensk oversættelse fra 1852

Aderton uppbyggeliga Tal, 1852 (i 1853 udkom særskilt Nr. 4, 5, 8, 9 & 10) – Nr. 19 i uddrag: Hwad wi läre af liljorna på marken och foglarna under himmelen, 1852 – Nr. 22: Liljorna på marken och foglarna under himmelen, 1853 – Nr. 26 i uddrag: Kommen! kommen!, 1853 – Nr. 30: Sjelfpröfning för Wår tid, 1852 – Nr. 31: Detta skall sägas, så ware det sagdt, 1855 – Nr. 32: Ögonblikket, No 1-9, 1855 – Nr. 33: Hwad Kristus dömmer om officiel kristendom, 1855.


Søren Kierkegaard: Bogholderen

Bogholderen (nytårshilsen 1999 fra Gullanders Bogtrykkeri, Skjern [udsolgt]) er en genfortælling af det afsnit, der hedder En Mulighed i Søren Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei (1845). Kierkegaards novelle er en gådefuld og medrivende beretning om, hvad der sker, når tanker kører i ring, og fornuften okkuperes af en fix idé.


Søren Kierkegaard og Aarhus

Søren Kierkegaard og Aarhus (1968, Forlaget Aros [udsolgt]) er min meget ungdommelige, naive og ukritiske skildring af Søren Kierkegaards korte besøg i Aarhus. Heldigvis ligger bogen for evigt dybt begravet under Peter Tudvads anderledes kompetente bog om Kierkegaards Jyllandsrejse (2006).


Søren Kierkegaards Skrifter, 1997-2013 – en u-komplet udgave

Søren Kierkegaards Skrifter

En dag opdagede jeg tilfældigt, at den store 55-binds udgave af Søren Kierkegaards Skrifter langtfra omfatter alt, hvad Kierkegaard har skrevet. Da jeg havde forvisset mig om, at det ikke var mig, der tog fejl, skrev jeg den 27. juni 2013 nedenstående indlæg i dagbladet Politiken:

Kierkegaardværk er amputeret

Indlægget afstedkom ingen reaktion fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret, men min forundring blev ikke mindre, da jeg i Søren Kierkegaards Skrifter læste denne oplysende indledning til udgivelsen (bind K1, p. 7):

Søren Kierkegaards Skrifter (forkortet SKS) er en komplet nyudgivelse af alt, hvad der findes overleveret fra Søren Kierkegaards pen: De værker, han selv bragte i trykken. De værker, han gjorde færdig til udgivelse, men som først udkom efter hans død, og de værker, han ikke gjorde helt færdig. Alle forarbejder til de nævnte værker. Desuden journaler, notesbøger og løse papirer i øvrigt, samt endelig breve og biografiske dokumenter. SKS samler således, hvad der hidtil har foreligget adskilt i de tre successive udgaver af Samlede Værker, i de to udgaver af hhv. Efterladte Papirer og Søren Kierkegaards Papirer samt i Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard.”

På Facebook omtalte jeg den 17. juni 2017 den ‘ukomplette’ nyudgivelse, og det gav anledning til denne bemærkning fra Peter Tudvad:

Søren Kierkegaards Skrifter - en u-komplet udgave
– en bog af Solger er formentlig den tyske filosof K. W. F. Solgers “Vorlesungen über Aesthetik,” Leipzig, 1829

Fortsat ingen reaktion fra Forskningscenteret, men forklaringen på den ukomplette udgave må være Folketingets beskæring af de nødvendige bevillinger. Og da Dansk Folkeparti i særlig grad hævder at værne om den danske og kristne kulturarv, skrev jeg den 19. august 2017 via Altinget til partiets kulturordfører:

Til kamp for fædreland og kristendom

Hvis Dansk Folkepartis kulturordfører eller Søren Kierkegaard Forskningscenteret reagerer på henvendelsen, følger en fortsættelse. Ellers kun den tilføjelse, at ca. 15 pct. af teksterne i Søren Kierkegaards Papirer ikke er trykt i Søren Kierkegaards Skrifter. Det fremgår af Forskningscenterets konkordans, at omfattende afsnit i Papirernes bd. III, IV, V, VI, VII 1, VII 2, VIII 2, IX, X 5, X 6 & XI 3 er udeladt.