Søren Kierkegaard – en amputeret filosof
1. Søren Kierkegaards Skrifter – en amputeret udgave
2. Genfundne Kierkegaard-dedikationer
3. Auktionen over Søren Kierkegaards indbo
4. Førsteudgaver af Søren Kierkegaard
5. Regine Olsens dagbog
6. Niels Andreas Kierkegaard
7. Omkring Kierkegaard: et par krimier og en bogholder
Søren Kierkegaards Skrifter – en amputeret udgave
En dag opdagede jeg, at 55-binds udgaven af Søren Kierkegaards Skrifter, 1997-2012 langtfra omfatter alt, hvad Kierkegaard har skrevet, og min forundring blev kun større, da jeg i Søren Kierkegaards Skrifter, K1, p. 7 læste om udgivelsen:
Søren Kierkegaards Skrifter er en komplet nyudgivelse af alt, hvad der findes overleveret fra Søren Kierkegaards pen: De værker, han selv bragte i trykken. De værker, han gjorde færdig til udgivelse, men som først udkom efter hans død, og de værker, han ikke gjorde helt færdig. Alle forarbejder til de nævnte værker. Desuden journaler, notesbøger og løse papirer i øvrigt, samt endelig breve og biografiske dokumenter. Søren Kierkegaards Skrifter samler således, hvad der hidtil har foreligget adskilt i de tre successive udgaver af Samlede Værker, i de to udgaver af hhv. Efterladte Papirer og Søren Kierkegaards Papirer samt i Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard.
Men 15-20 pct. af Søren Kierkegaards Papirer, 1909-1948 er udeladt i Søren Kierkegaards Skrifter.
Tilsvarende er 16 af 21 aktstykker i Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard, 1953-1954 udeladt i Søren Kierkegaards Skrifter.
Mere om den amputerede Kierkegaard
Med forbehold for scanningsfejl ligger HER en kopi af de 16 udeladte aktstykker
Genfundne Kierkegaard-dedikationer
Søren Kierkegaards Skrifter, K28, 2012, p. 660 oplyser, at en dedikation til Michael Nielsen i Fire opbyggelige Taler, 1843 kun er kendt via en afskrift “for mere end 15 år siden … den er derfor gengivet med forbehold.” Med den siden genfundne original falder forbeholdet bort.
Tilsvarende omtales i Søren Kierkegaards Skrifter, K28, pp. 659-660 en “indirekte overleveret” dedikation til forfatteren H. P. Holst i Om Begrebet Ironi, 1841. I april 2018 blev den genfundne original udbudt af Herman H. J. Lynge & Søns Antikvariat. Pris: kr. 75.000.
Også en dedikation til teologen H. N. Clausen i En opbyggelig Tale, 1850 omtales i Søren Kierkegaards Skrifter, K28, pp. 659-660 som “indirekte overleveret,” men er siden genfundet i privateje.
En dedikation til teologen A. G. Rudelbach er indklæbet i et almindeligt eksemplar af Christelige Taler, 1848, som tilhører Det Kgl. Bibliotek. Dedikationen omtales i Søren Kierkegaards Skrifter, 28, p. 522 som “dedikation i ukendt skrift.” Vurderet ud fra papirets farve og format (19,6×11,7 cm) og med udelukkelse af kendte dedikationer til Rudelbach stammer dedikationen fra et gaveeksemplar af enten Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847 eller Christelige Taler, 1848.
Der kendes pt. 111 Kierkegaard-dedikationer. Dertil 5 indirekte overleverede (dedikation 1, 46, 50, 60 og 72 i Søren Kierkegaards Skrifter, 28) og 1 som kopi (dedikation 3 i Søren Kierkegaards Skrifter, 28). Originalen gik desværre i papirkurven hos en bogbinder.
Auktionen over Søren Kierkegaards indbo
Alt blev godt betalt (2000, Holkenfeldt 3 [udsolgt])
Den kommenterede udgave af auktionskataloget over Søren Kierkegaards efterladte indbo kan læses HER.
Af indboet er det i dag kun muligt at identificere en skrivepult, et kobberstempel til visitkort, lakaftryk af en signet, en pibe, et ikke præcist defineret portræt af filosoffens far – og en forlovelsesring.
Førsteudgaver af Søren Kierkegaard
1. Af en endnu Levendes Papirer, 1838
2a. Om Begrebet Ironi. Theses-Udgave, 1841
2b. Om Begrebet Ironi. Boghandler-Udgave, 1841
3. Enten-Eller, 1-2, 1843
4. To opbyggelige Taler, 1843
5. Tre opbyggelige Taler, 1843
6. Frygt og Bæven, 1843
7. Gjentagelsen, 1843
8. Fire opbyggelige Taler, 1843
9. To opbyggelige Taler, 1844
10. Tre opbyggelige Taler, 1844
11. Philosophiske Smuler, 1844
12. Begrebet Angest, 1844
13. Forord, 1844
14. Fire opbyggelige Taler, 1844
15. Tre Taler ved tænkte Leiligheder, 1845
16. Stadier paa Livets Vei, 1845
[Atten opbyggelige Taler, 1845 (nr. 4, 5, 8, 9, 10 & 14 m. fælles titelblad og indholdsfortegnelse)]
17. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 1846
18. En literair Anmeldelse, 1846
19. Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847
20. Kjerlighedens Gjerninger, 1847
21. Christelige Taler, 1848
22. Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen, 1849
23. Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger, 1849
24. Sygdommen til Døden, 1849
25. “Ypperstepræsten” – “Tolderen” – “Synderinden”, 1849
26. Indøvelse i Christendom, 1850
27. En opbyggelig Tale, 1850
28. To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851
29. Om min Forfatter-Virksomhed, 1851
30. Til Selvprøvelse, 1851
[Sexten opbyggelige Taler, 1852 (nr. 5, 8, 9, 10 & 14 m. fælles titelblad og indholdsfortegnelse)]
31. Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855
32. Øieblikket, Nr. 1-9, 1855
33. Hvad Christus dømmer om officiel Christendom, 1855
34. Guds Uforanderlighed, 1855
Posthumt udkom:
35. Bladartikler, 1857
36. En Bladartikel, 1859
37. Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, 1859
38. Af Søren Kierkegaards efterladte Papirer, I-VIII, 1869-1881
39. Dømmer selv!, 1876
Kierkegaards bladartikler omfatter 4 artikler i Kjøbenhavns flyvende Post og 31 artikler i Fædrelandet. Artiklen Til Hr. Orla Lehmann udgør hele indholdet i Kjøbenhavns flyvende Post 10. april 1836, og tilsvarende udgør Aabenbart Skriftemaal hele indholdet i Fædrelandet 12. juni 1842. De to artikler må derfor opfattes som selvstændige udgivelser.
I Kierkegaards levetid blev genudgivet:
3. Enten-Eller. Anden Udgave, 1849
12. Begrebet Angest. Andet Oplag, 1855
20. Kjerlighedens Gjerninger. Anden Udgave, 1852
22. Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Anden Udgave, 1854
26. Indøvelse i Christendom. Andet Oplag, 1855
28. To Taler ved Altergangen om Fredagen. Anden Udgave, 1852
30. Til Selvprøvelse. Anden Udgave, 1852
31. Dette skal siges; saa være det da sagt. Andet Oplag, 1855
32. Øieblikket, Nr. 1-4. Andet Oplag, 1855
Svenske oversættelser:
Aderton uppbyggeliga Tal, 1852
(i 1853 udkom særskilt nr. 4, 5, 8, 9 & 10)
Nr. 19 i uddrag: Hwad wi läre af liljorna på marken och foglarna under himmelen, 1852
Nr. 22: Liljorna på marken och foglarna under himmelen, 1853
Nr. 26 i uddrag: Kommen! kommen!, 1853
Nr. 30: Sjelfpröfning för Wår tid, 1852
Den officiella kristendomen är icke det nya testamentets kristendom, 1855
(kommenteret uddrag af Kierkegaards artikler fra kirkekampen)
Nr. 31: Detta skall sägas, så ware det sagdt, 1855
Nr. 32: Ögonblikket, No 1-9, 1855
(det er usikkert, hvor mange numre der udkom før Kierkegaards død)
Nr. 33: Hwad Kristus dömmer om officiel kristendom, 1855
Kierkegaard er/har været udlagt som forfatter til:
Emancipation fra Pligtens Aag, Kjøbenhavns flyvende Post 21. februar 1835 – “Udg. antager det for afgjort, at følgende Artikel er af S. K.” ifølge Efterladte Papirer 1845-1846, p. 866.
Fragment af et Brev, Kjøbenhavns flyvende Post 21. januar 1836 – “formentlig” ifølge Søren Kierkegaards Skrifter, K4, p. 615.
Et Brev og Endnu et Brev, Berlingske Tidende 5. & 7. februar 1843 og Min Herre!, Fædrelandet 8. februar 1843 – “vistnok med fuldkommen Sikkerhed” ifølge Efterladte Papirer 1833-1843, p. 477.
Litterært Qvægsølv eller Forsøg i det høiere Vanvid, samt Lucida Intervalla, Ny Portefeuille 12. februar 1843 – “med Vished” ifølge Efterladte Papirer 1833-1843, p. 491.
Regine Olsens dagbog
Regine Olsens dagbog (2001, Hovedland [udsolgt, men fås som e-bog])
En fiktiv dagbog udgivet af pseudonymet Erik Søndergaard Hansen. Alligevel er der en mening med dagbogen. Al Kierkegaard-forskning hævder nemlig, at det var Søren Kierkegaard, der brød med Regine Olsen og ikke omvendt. Men vi har kun Kierkegaards optegnelser at bygge på, og kan man fæste lid til historier med kun én kilde? Ikke uden videre, så det kan med samme ret påstås, at det var Regine Olsen, der brød forlovelsen. Dagbogen er et argument for, at vi intet ved og kan være ført bag lyset af Kierkegaards subjektive fremstilling.
Thomas E. Kennedy: The secret life of Kierkegaard’s lover (The Literary Review, Vol 45-4, 2002, pp. 777-784) vurderer Regine Olsens dagbog som kildeskrift.
Bo Elbrønd-Bek: Don Giovanni. L’ombra di Søren Kierkegaard (NotaBene. Quaderni di studi kierkegaardiani, Vol VI, 2007, pp. 77-105) vurderer Søren Kierkegaard ud fra Regine Olsens dagbog (dansk udgave i Bo Elbrønd-Bek: Indfald og udfald, Kbh. 2011, pp. 9-48).
Om Regine Olsens dagbog i medierne:
Der er en ensartethed i hældningen til højre mellem denne skrift og den, vi kender som Regines. Umiddelbart tror jeg, det drejer sig om to personer, men det er svært at sige noget definitivt.
Joakim Garff, Jyllands-Posten
Hvis nu alt det hér alligevel som ved et meta-fiktivt trylletrick skulle vise sig at være sandt, så æder jeg gerne den hat, der gør mig usynlig. Men jeg tvivler. Min personlige tro på den virkelige mand bag værket – er det mon Svend Åge Madsen?
Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad
Hvem gemmer sig bag pseudonymet Erik Søndergaard Hansen? Nogle har gættet på drillepinden Svend Åge Madsen. Mit gæt er en anden Århus-original, nemlig Flemming Chr. Nielsen.
John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
Der er næppe noget i dagbogens indhold, som modsiger, at den er skrevet af Regine, men når mistanken om falskneri først er rejst, kan man ikke undgå at undre sig over et og andet.
Preben Meulengracht, Jyllands-Posten
Den næsten fuldendte pastiche – sensationelt falsum eller verdenssensation.
Rune Lykkeberg, Information
Falsk er det, men også fermt, ja faktisk både fornøjeligt og inspirerende … Det er en talentfuld litterat, som har begået falskneriet, men Søren Kierkegaard Forskningscentret har jo også allerede lovet, at de nok skal komme efter ham med deres store, stygge elektronmikroskop.
Bjørn Bredal, Politiken
En bemærkning til Regine Olsens dagbog (2002, Hovedland [udsolgt])
Den lille tryksag er Erik Søndergaard Hansens dokumentation for dagbogens ægthed og kan læses HER.
Nekrolog over dagbogens fiktive forfatter:
19. august 2003 bragte Skive Folkeblad og Morsø Folkeblad en nekrolog over Erik Søndergaard Hansen. Men hvordan får en fiktiv person sin nekrolog i dagspressen? Åbenbart er det ikke et problem. Jeg mailede nekrologen til de to aviser, og dagen efter stod den trykt.
En debat om Regine Olsens dagbog
Niels Andreas Kierkegaard
Ind i verdens vrimmel (1998, Holkenfeldt 3 [udsolgt], rev. udg. 2006, Bindslev)
En biografi om Søren Kierkegaards bror Niels Andreas, der i 1832 stak af til Amerika fra den tunge dialektik og teologi i København. I Amerika blev han ven med en sindssyg præst, der siden blev myrdet. Og da Niels Andreas Kierkegaard i 1833 døde i Paterson, New Jersey, blev hans far i København halvt vanvittig af sorg og samvittighedsnag.
Om Ind i verdens vrimmel og Niels Andreas Kierkegaard handler Jean-Pierre Mazens: Dans le tumulte du monde (Bulletin de la Société Søren Kierkegaard, 2008, pp. 13-18) og min egen artikel Flugten til Amerika (Fund og Forskning, 2001, pp. 103-120).
Veldokumenteret og gennemresearchet.
Peter Tudvad, Information
En god historie, godt fortalt, vedkommende.
Niels Jørgen Cappelørn, Jyllands-Posten
Fremragende, levende og bevægende.
Joakim Garff, Kierkegaardiana
Omkring Kierkegaard: et par krimier og en bogholder
Rejsen til Regine (2003, Holkenfeldt 3 [udsolgt, men fås som e-bog])
En krimi om Søren Kierkegaards love story. Kierkegaard-forskere og lykkejægere er på sporet af Regine Olsens dagbog og den udlandsdansker, der ejer det uvurderlige klenodie. En excentrisk bogforlægger, en vurderingsekspert og en ledende medarbejder på Det Kgl. Bibliotek indvikles i mord og bedrag.
Flemming Chr. Nielsen trækker under stor moro sine læsere gennem labyrinten … Anmelderen undlod at sove den halve nat, fordi underholdningsværdien i Rejsen til Regine er så stor.
Mette Winge, Politiken
Den hemmelige note (2006, Holkenfeldt 3 [udsolgt, men fås som e-bog])
En satirisk kriminalroman om hvad der sker, da Søren Kierkegaard-forskerne er på deres årlige udflugt til Assistens Kirkegård, og både en social outsider og Efterretningstjenesten fatter interesse for den berømte filosof.
Fortalt med humor og sans for barokke indfald … Der er et lystigt tempo over begivenhederne, satiren er både alvorlig og pjattet, og plottet fungerer til sidste side.
Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad
Men virkeligheden kan overgå fiktionen, for i februar 2012 fik jeg en mail fra advokat Klaus Vilstrup, som er tip-oldebarn af den Michael Nielsen, der var Kierkegaards rektor på Borgerdydsskolen.
Og netop Michael Nielsens tip-oldebarn optræder i romanen i en lidet flatterende rolle som småkriminel og forfalsker af Kierkegaard-dedikationer. Men Klaus Vilstrup tog humoristisk imod sin fiktive dobbeltgænger: “Med alle sine særheder og tilbøjeligheder er Emanuel Madsen dog ikke en gennemført usympatisk person. Og enkelte af hans karaktertræk kan jeg godt genfinde – omend i noget udvandet form – hos mig selv.”
Så tak til Klaus Vilstrup for det!
Bogholderen (1999, Gullanders Bogtrykkeri [udsolgt, men fås som e-bog])
Min genfortælling af det afsnit, der hedder En Mulighed i Søren Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei (1845). Novellen fortæller, hvad der sker, når tanker kører i ring, og fornuften okkuperes af en fix idé.