Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard – en amputeret filosof

men først om hans bror og til sidst om Regine Olsens dagbog

Ind i verdens vrimmel (1998, Holkenfeldt 3, [udsolgt] rev. udg. 2006, Bindslev) er en biografi om Søren Kierkegaards bror Niels Andreas, der i 1832 stak af til Amerika fra den tunge dialektik og teologi i København. I Amerika blev han ven med en sindssyg præst, der siden blev myrdet. Og da Niels Andreas Kierkegaard i 1833 døde i Paterson, New Jersey, blev hans far i København halvt vanvittig af sorg og samvittighedsnag.

Flemming Chr. Nielsen: Ind i verdens vrimmel

Om Ind i verdens vrimmel og Niels Andreas Kierkegaard handler Jean-Pierre Mazens: Dans le tumulte du monde (Bulletin de la Société Søren Kierkegaard, 2008, pp. 13-18) og min egen artikel Flugten til Amerika (Fund og Forskning, 2001, pp. 103-120).

Veldokumenteret og gennemresearchet.
Peter Tudvad, Information

En god historie, godt fortalt, vedkommende.
Niels Jørgen Cappelørn, Jyllands-Posten

Fremragende, levende og bevægende.
Joakim Garff, Kierkegaardiana


Den hemmelige note eller Kierkegaard-mysteriet

Den hemmelige note (2006, Holkenfeldt 3, [udsolgt, men fås som e-bog]) er en satirisk roman om, hvad der sker, da Søren Kierkegaard-forskerne er på deres årlige udflugt til Assistens Kirkegård, og både en social outsider og Efterretningstjenesten fatter interesse for den berømte filosof.

Flemming Chr. Nielsen: Den hemmelige note

Men virkeligheden kan overgå fiktionen, for i februar 2012 fik jeg en mail fra advokat Klaus Vilstrup, som er tip-oldebarn af den Michael Nielsen, der var rektor på Borgerdydsskolen, da Søren Kierkegaard gik der.

Og netop Michael Nielsens tip-oldebarn optræder i romanen i en lidet flatterende rolle som småkriminel og forfalsker af Kierkegaard-dedikationer. Men Klaus Vilstrup tog generøst og humoristisk imod sin fiktive dobbeltgænger: “Med alle sine særheder og tilbøjeligheder er Emanuel Madsen dog ikke en gennemført usympatisk person. Og enkelte af hans karaktertræk kan jeg godt genfinde – omend i noget udvandet form – hos mig selv.”

Så tak til Klaus Vilstrup for det!


Et par Kierkegaard-dedikationer

Søren Kierkegaards Skrifter (K28, p. 660) oplyser, at på udgivelsestidspunktet (2012) var en dedikation til Michael Nielsen i Fire opbyggelige Taler, 1843 kun kendt via en afskrift “for mere end 15 år siden … den er derfor gengivet med forbehold.” Med den genfundne original, som tilhører Michael Nielsens tip-oldebarn Klaus Vilstrup, falder forbeholdet bort.

Dedikation til Michael Nielsen
“Til Borgerdydsskolens uforglemmelige Bestyrer Hr. Prof: M. Nielsen R af D. og D. M. som Alt af mig og som altid taknemligst og kjerligst.”

Tilsvarende omtales i Søren Kierkegaards Skrifter (K28, pp. 659-660) en “indirekte overleveret” dedikation til forfatteren H. P. Holst i Om Begrebet Ironi, 1841. I april 2018 blev den genfundne original udbudt af Herman H. J. Lynge & Søns Antikvariat. Pris: kr. 75.000.

Dedikation til H. P. Holst
“Til min Ven H. P. Holst fra Forfatteren.” Midt på siden har Harald Høffding tilføjet: “Foræret mig paa min 85 Aars Fødselsdag af Hr. Harald Willumsen. Harald Høffding 11. Marts 1928.” Nederst Frithiof Brandts signatur.

Også en dedikation til teologen H. N. Clausen i En opbyggelig Tale, 1850 omtales i Søren Kierkegaards Skrifter (K28, pp. 659-660) som “indirekte overleveret,” men er siden genfundet i privateje.

Dedikation til H. N. Clausen
“Til Høiærværdige Hr Minister Prof Dr. H. N. Clausen R af D og DM i dyb Ærbødighed fra Forf.”

En dedikation til teologen A. G. Rudelbach er revet ud af et gaveeksemplar og indklæbet i et almindeligt eksemplar af Christelige Taler, 1848, som tilhører Det Kgl. Bibliotek. Dedikationen omtales i Søren Kierkegaards Skrifter (28, p. 522) som “dedikation i ukendt skrift.” Vurderet ud fra papirets farve og format (19,6×11,7 cm) og med udelukkelse af kendte dedikationer til Rudelbach stammer dedikationen fra et gaveeksemplar af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847 eller Christelige Taler, 1848.

Dedikation til A. G. Rudelbach
“Til Høiærværdige Hr Dr. Rudelbach R af D. venskbl. fra Forft.”

Der kendes 111 Kierkegaard-dedikationer. Dertil 5 indirekte overleverede (dedikation 1, 46, 50, 60 og 72 i Søren Kierkegaards Skrifter, 28) og 1 som kopi (dedikation 3 i Søren Kierkegaards Skrifter, 28). Originalen gik i papirkurven hos en bogbinder.


Et ord om Mark Banko

Hos Kierkegaard (og andre) støder man undertiden på Mark Banko, der i årene 1619-1875 blev anvendt af Die Hamburger Bank.

valutaenheden Mark Banko i Hamburger Bank

Modsat €, $, £ findes Mark Banko ikke i moderne fonts, men kan hentes som Flemming.ttf. Indsat i Windows-mappen Fonts kan den med skrifttypen Flemming og Shift+A bruges i Office-dokumenter.

En lidt anden version kan hentes hos Mikkel Eide Eriksen.


Auktionen over Søren Kierkegaards indbo

Alt blev godt betalt (2000, Holkenfeldt 3, [udsolgt]) er en kommenteret udgave af auktionskataloget over Søren Kierkegaards efterladte indbo og kan læses HER.

Elisabeth Jerichau Baumann: En italienerinde med sit sovende barn
Elisabeth Jerichau Baumanns skitse (privateje – gengivet efter Den Blå Avis)
Elisabeth Jerichau Baumann: En italienerinde med sit sovende barn
Elisabeth Jerichau Baumanns maleri (Københavns Museum)

I Kunstforeningen vandt Kierkegaard ved en lodtrækning Elisabeth Jerichau Baumanns maleri En Italienerinde med sit sovende Barn, og blandt Alt blev godt betalts snurrepiberier omtales p. 35 en blyantskitse (18,5 x 21 cm) med samme motiv. Skitsen var i maj 2014 til salg i Den Blå Avis. Den er signeret “Elisabet[h] Jerichau Bauman Kjøbenhavn 1849” og har denne samtidige tilskrift på kartonen: “3/1 1850 tilfaldet Mag: S. Kierkegaard. En Italienerinde med sit sovende Barn.”

Af Søren Kierkegaards indbo er det i dag kun muligt at identificere ovennævnte maleri (95 x 95 cm), en skrivepult, et kobberstempel til hans visitkort, lakaftryk af en signet, en pibe, et ikke præ­cist defi­neret portræt af filo­soffens far – og en forlo­velses­ring.

Kobberstemplet og aftrykket af signetten findes på Det Kgl. Bibliotek (Søren Kierkegaard Arkivet D pk. 10 & A pk. 6).

Københavns Museum (tidligere Københavns Bymuseum) ejer maleriet (1985: 9), mahogni-skrivepulten (SKS 13), piben med sølvbeslag (SKS 23) og forlovelsesringen af guld (SKS 31).

Portrættet er den miniature på elfenben, som findes på Det Nationalhistoriske Museum (A2726), eller den senere kopi på Københavns Museum (SKS 8).

Københavns Museum har en lang række andre effekter (en piedestal, en sofa, et mahognibord, en lysestage, et rejseskriveskrin, tre pibehoveder, et penneskaft, en broche, et sølvarmbånd, et guldarmbånd, fire par kopper, to bakker, en dåse, en æske, en pung, en lup og en nøglering), som skal have tilhørt Søren Kierkegaard, men der er ingen dokumentation.


Førsteudgaver af Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaards samlede værker i førsteudgaver
En samling førsteudgaver af Søren Kierkegaard – i 2017 udbudt af Herman H. J. Lynge & Søns Antikvariat. Pris: kr. 350.000. Samlingen omfatter ikke nr. 2b, 4, 5, 8, 9, 10, 14, 38, 39 og bladartikler, men både Atten og Sexten opbyggelige Taler. – Nr. 26 er med dedikation til A. G. Rudelbach.

En komplet samling omfatter:

1. Af en endnu Levendes Papirer, 1838
2a. Om Begrebet Ironi. Theses-Udgave, 1841
2b. Om Begrebet Ironi. Boghandler-Udgave, 1841
3. Enten-Eller, 1-2, 1843
4. To opbyggelige Taler, 1843
5. Tre opbyggelige Taler, 1843
6. Frygt og Bæven, 1843
7. Gjentagelsen, 1843
8. Fire opbyggelige Taler, 1843
9. To opbyggelige Taler, 1844
10. Tre opbyggelige Taler, 1844
11. Philosophiske Smuler, 1844
12. Begrebet Angest, 1844
13. Forord, 1844
14. Fire opbyggelige Taler, 1844
15. Tre Taler ved tænkte Leiligheder, 1845
16. Stadier paa Livets Vei, 1845
[Atten opbyggelige Taler, 1845 (nr. 4, 5, 8, 9, 10 & 14 m. fælles titelblad og indholdsfortegnelse)]
17. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, 1846
18. En literair Anmeldelse, 1846
19. Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, 1847
20. Kjerlighedens Gjerninger, 1847
21. Christelige Taler, 1848
22. Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen, 1849
23. Tvende ethisk-religieuse Smaa-Afhandlinger, 1849
24. Sygdommen til Døden, 1849
25. “Ypperstepræsten” – “Tolderen” – “Synderinden”, 1849
26. Indøvelse i Christendom, 1850
27. En opbyggelig Tale, 1850
28. To Taler ved Altergangen om Fredagen, 1851
29. Om min Forfatter-Virksomhed, 1851
30. Til Selvprøvelse, 1851
[Sexten opbyggelige Taler, 1852 (nr. 5, 8, 9, 10 & 14 m. fælles titelblad og indholdsfortegnelse)]
31. Dette skal siges; saa være det da sagt, 1855
32. Øieblikket, Nr. 1-9, 1855
33. Hvad Christus dømmer om officiel Christendom, 1855
34. Guds Uforanderlighed, 1855
[+ 4 artikler i Kjøbenhavns flyvende Post, 1834-1836 og 31 artikler i Fædrelandet, 1842-1855]

Posthumt udkom:

35. Bladartikler, 1857
36. En Bladartikel, 1859
37. Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, 1859
38. Af Søren Kierkegaards efterladte Papirer, I-VIII, 1869-1881
39. Dømmer selv!, 1876

I Kierkegaards levetid blev genudgivet:

Enten-Eller. Anden Udgave, 1849
Begrebet Angest. Anden Udgave, 1855
Kjerlighedens Gjerninger. Anden Udgave, 1852
Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen. Anden Udgave, 1854
Indøvelse i Christendom. Andet Oplag, 1855
To Taler ved Altergangen om Fredagen. Anden Udgave, 1852
Til Selvprøvelse. Anden Udgave, 1852
Dette skal siges; saa være det da sagt. Andet Oplag, 1855
Øieblikket, Nr. 1-4. Andet Oplag, 1855.

Desuden oversættelser til svensk:

Aderton uppbyggeliga Tal, 1852 (i 1853 udkom særskilt nr. 4, 5, 8, 9 & 10)
Nr. 19 i uddrag: Hwad wi läre af liljorna på marken och foglarna under himmelen, 1852
Nr. 22: Liljorna på marken och foglarna under himmelen, 1853
Nr. 26 i uddrag: Kommen! kommen!, 1853
Nr. 30: Sjelfpröfning för Wår tid, 1852
Nr. 31: Detta skall sägas, så ware det sagdt, 1855
Nr. 32: Ögonblikket, No 1-9, 1855
Nr. 33: Hwad Kristus dömmer om officiel kristendom, 1855.


Søren Kierkegaard: Bogholderen

Bogholderen (1999, Gullanders Bogtrykkeri [udsolgt, men kan læses HER]) er min genfortælling af det afsnit, der hedder En Mulighed i Søren Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei (1845). Novellen fortæller, hvad der sker, når tanker kører i ring, og fornuften okkuperes af en fix idé.


Søren Kierkegaard og Aarhus

Søren Kierkegaard og Aarhus (1968, Aros [udsolgt]) er en ret naiv skildring af Kierkegaards korte besøg i Aarhus, som jeg skrev, da jeg var 24 år og uvidende om næsten alt. Heldigvis ligger bogen dybt begravet under Peter Tudvads anderledes kompetente Kierkegaards Jyllandsrejse (2006).


Søren Kierkegaards Skrifter, 1997-2013 – en amputeret udgave

Søren Kierkegaards Skrifter
Bind 1-28 & kommentarbind K1-K28

En dag opdagede jeg, at 55-binds udgaven af Søren Kierkegaards Skrifter langtfra omfatter alt, hvad Kierkegaard har skrevet. Da jeg havde forvisset mig om ikke at tage fejl, skrev jeg 27. juni 2013 et indlæg i dagbladet Politiken om Den amputerede filosof.

Søren Kierkegaard Forskningscenteret reagerede aldrig på indlægget, men min forundring blev ikke mindre, da jeg i Søren Kierkegaards Skrifter (K1, p. 7) læste om udgivelsen:

“Søren Kierkegaards Skrifter er en komplet nyudgivelse af alt, hvad der findes overleveret fra Søren Kierkegaards pen: De værker, han selv bragte i trykken. De værker, han gjorde færdig til udgivelse, men som først udkom efter hans død, og de værker, han ikke gjorde helt færdig. Alle forarbejder til de nævnte værker. Desuden journaler, notesbøger og løse papirer i øvrigt, samt endelig breve og biografiske dokumenter. SKS samler således, hvad der hidtil har foreligget adskilt i de tre successive udgaver af Samlede Værker, i de to udgaver af hhv. Efterladte Papirer og Søren Kierkegaards Papirer samt i Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard.”

Men her Søren Kierkegaards Papirer (ved P. A. Heiberg, V. Kuhr og E. Torsting, 1909-1948). Anslået 15-20 pct. er udeladt i Søren Kierkegaards Skrifter. Af Forskningscenterets konkordans fremgår, at der er omfattende udeladelser fra Papirernes bd. III, IV, V, VI, VII 1, VII 2, VIII 2, IX, X 5, X 6 & XI 3:

Søren Kierkegaard: Papirer

Og her Søren Kierkegaards samlede Værker (ved A. B. Drachmann, J. L. Heiberg og H. O Lange, 1901-1906). I sin helhed genudgivet i Søren Kierkegaards Skrifter:

Søren Kierkegaard: Samlede værker

Endelig Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard (ved Niels Thulstrup, 1953-1954). 16 af de 21 Aktstykker er udeladt i Søren Kierkegaards Skrifter:

Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard


Regine Olsens dagbog

Regine Olsens dagbog (2001, Hovedland, [udsolgt, men fås som e-bog]) er en fiktiv dagbog udgivet af pseudonymet Erik Søndergaard Hansen. Alligevel er der en fornuftig mening med dagbogen. Al Kierkegaard-forskning hævder nemlig, at det var Søren Kierkegaard, der brød med Regine Olsen og ikke omvendt. Men vi har kun Kierkegaards optegnelser at bygge på, og kan man fæste lid til historier med kun én kilde? Ikke uden videre, så det kan med samme ret påstås, at det var Regine Olsen, der brød forlovelsen. Dagbogen er et argument for, at vi intet ved og kan være ført bag lyset af Kierkegaards subjektive fremstilling.

Erik Søndergaard Hansen: Regine Olsens dagbog

Thomas E. Kennedy: The secret life of Kierkegaard’s lover (The Literary Review, Vol 45-4, 2002, pp. 777-784) vurderer Regine Olsens dagbog som kildeskrift.

Bo Elbrønd-Bek: Don Giovanni. L’ombra di Søren Kierkegaard (NotaBene. Quaderni di studi kierkegaardiani, Vol VI, 2007, pp. 77-105) vurderer Søren Kierkegaard ud fra Regine Olsens dagbog (dansk udgave i Bo Elbrønd-Bek: Indfald og ud­fald, Kbh. 2011, pp. 9-48).

Mere om Regine Olsens dagbog

Der er en ensartethed i hældningen til højre mellem denne skrift og den, vi kender som Regines. Umiddelbart tror jeg, det drejer sig om to personer, men det er svært at sige noget definitivt.
Joakim Garff, Jyllands-Posten

Hvis nu alt det hér alligevel som ved et meta-fiktivt trylletrick skulle vise sig at være sandt, så æder jeg gerne den hat, der gør mig usynlig. Men jeg tvivler. Min personlige tro på den virkelige mand bag værket – er det mon Svend Åge Madsen?
Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad

Forfatteren eller måske medforfatteren kunne være netop afdøde Johannes Sløk.
Niels Jørgen Cappelørn, Politiken

Hvem gemmer sig bag pseudonymet Erik Søndergaard Hansen? Nogle har gættet på drillepinden Svend Åge Madsen. Mit gæt er en anden Århus-original, nemlig Flemming Chr. Nielsen.
John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet

Om bruddet [mellem Søren Kierkegaard og Regine Olsen] kunne jeg have skrevet en kronik, som kun få ville have læst, hvorefter den ville være glemt. I stedet valgte jeg at skrive Regines dagbog. Mange troede, det var en vits, men fra min side var det dybt alvorligt ment … Jeg sad og skrev dem [de håndskrevne sider] på en strand i Tunesien, og jeg troede, det ville være nemt at gennemskue, for jeg er ikke ekspert i gotisk håndskrift.
Flemming Chr. Nielsen, Politiken

Der er næppe noget i dagbogens indhold, som modsiger, at den er skrevet af Regine, men når mistanken om falskneri først er rejst, kan man ikke undgå at undre sig over et og andet.
Preben Meulengracht, Jyllands-Posten

Den næsten fuldendte pastiche – sensationelt falsum eller verdenssensation.
Rune Lykkeberg, Information

Falsk er det, men også fermt, ja faktisk både fornøjeligt og inspirerende … Det er en talentfuld litterat, som har begået falskneriet, men Søren Kierkegaard Forskningscentret har jo også allerede lovet, at de nok skal komme efter ham med deres store, stygge elektronmikroskop.
Bjørn Bredal, Politiken

En bemærkning til Regine Olsens dagbog

En bemærkning til Regine Olsens dagbog (2002, Hovedland, [udsolgt]) er Erik Søndergaard Hansens dokumentation for dagbogens ægthed. Den kan læses HER.

19. august 2003 bragte Skive Folkeblad og Morsø Folkeblad en nekrolog over Erik Søndergaard Hansen. Men hvordan får en fiktiv person sin nekrolog i dagspressen? Det undrede også mig, men åbenbart er det ikke et problem. Jeg mailede den til de to aviser, og dagen efter stod den trykt.

Erik Søndergaard Hansens nekrolog
Skive Folkeblad, 19. august 2003

Rejsen til Regine

Rejsen til Regine (2003, Holkenfeldt 3, [udsolgt, men fås som e-bog]) er en krimi om Søren Kierkegaards love story. Kierkegaard-forskere og lykkejægere er på sporet af Regine Olsens dagbog og den udlandsdansker, der ejer det uvurderlige klenodie. En excentrisk bogforlægger, en vurderingsekspert og en ledende medarbejder på Det Kgl. Bibliotek indvikles i mord og bedrag.

Flemming Chr. Nielsen: Rejsen til Regine

Flemming Chr. Nielsen trækker under stor moro sine læsere gennem labyrinten … Anmelderen undlod at sove den halve nat, fordi underholdningsværdien i Rejsen til Regine er så stor.
Mette Winge, Politiken

En debat om Regine Olsens dagbog