Danmarks Løver

Modstandsbevægelsen Danmarks Løver

Modstandsbevægelsen Danmarks Løver, som via en kronik i Politiken blev stiftet i 2009, skal være en inspirator i opgøret med den ensrettende og autoritære indflydelse, som Dansk Folkeparti, Tidehverv, Trykkefrihedsselskabet og andre nationalistiske kræfter har på politikere i de øvrige partier og derigennem på hele det danske samfund. Danmarks Løver som modstandsbevægelse er derfor en protest mod assimilation og diskrimination.

Danmarks Løver

Grundlovstale

facebook


… han vidste, hvad denne glade menneskemængde ikke vidste, men hvad man kan læse sig til i bøgerne, at pestens bacille aldrig dør og aldrig forsvinder, at den gennem årtier kan slumre i møbler og linned, at den venter tålmodigt i stuer, kældre, kufferter, lommetørklæder og gamle papirer, og at den dag måske kommer, da pesten til ulykke og belæring for menneskene påny vækker sine rotter og sender dem ud for at dø i en lykkelig by.

Albert Camus: La peste, 1947, oversat af Henning Pade


Flemming Chr. Nielsen i Modstandsradioen Danmarks Løver:

Modstandsradioens jingle (2010)

De tilhyllede kvinder i Ribe (17.1.2010)
(se her tekst-versionen)

Ja, Kurt Westergaards ytringsfrihed blev krænket (31.1.2010)
(se her tekst-versionen)

Det afsluttende ridderslag (14.2.2010)
Medvirkende: en fingernegl

Milde øjne – interview med Benny Andersen (28.3.2010)

Benny Andersen læser H. C. Andersens land (28.3.2010)

Arven fra Jelling (11.4.2010)
Medvirkende: Mustafa (4 år) & Rushy (9 år)

Bent Jensens Moskvaprocesser (23.5.2010)
(se her tekst-versionen)

Hædersmanden Kurt Westergaard (20.6.2010)
Medvirkende: censuren

Brev til statsministeren (12.9.2010)

Undskyldning til statsministeren (26.9.2010)
(se her tekst-versionen)

Modstandsradioen blev støttet af Politiken-Fonden, 3F’s Medie- & Kulturfond, Inger Kunst Hansens Fond og gavmilde løver


Flemming Chr. Nielsen

Under demonstrationen LUK LEJREN (Sandholmlejren) den 25. oktober 2008 – umiddelbart forud for stiftelsen af Danmarks Løver – holdt jeg denne tale, som desværre endnu ikke er forældet. Som det fremgår, blev talen holdt fra ladet af en lastbil med et par svirrende helikoptere i luften og politibetjente på motorcykel som supplerende publikum. Aldrig før eller siden har jeg fra et kateder haft den udsigt:

Det er uvant for mig at stå på en lastbil og holde tale, mens ordensmagten holder opsyn, og S-togene holder stille. Masser af gange har jeg nemlig ved Folketingsvalg stemt på partiet Venstre. Det sluttede den dag, Venstre allierede sig med Dansk Folkeparti og gjorde Danmark afhængigt af de sorte præster og Pia Kjærsgaard. For se bare, hvordan statsministeren nu kryber for et menneskesyn, man skal tilbage til 1930erne for at finde magen til i Europa. I sin tale ved Folketingets åbning pralede statsministeren af, at “vi med en fast og fair udlændingepolitik har reduceret det antal, der kommer hertil, til omkring en tredjedel af niveauet i 2001. Og det har skabt mere tryghed i befolkningen.”

Med millioner af mennesker på flugt fra død, fængsel og tortur praler statsministeren altså af, at han har lukket døren til Danmark. Nej, ikke for giftigt legetøj og sundhedsfarlige madvarer og den slags, for de skaber omsætning og er et symbol på danskernes økonomiske tryghed. Den store kærlighed til varer og den dybe foragt for mennesker er da en afstumpethed, man ikke skulle tro, nogen turde prale af. Men det gør statsministeren. Ikke fordi han er en stupid rocker, men fordi regeringsmagten kræver det. Ellers vil Dansk Folkeparti ikke holde ham ved magten.

For se, hvor human og opmærksom regeringen i andre henseender er. Der var ingen tøven, da bankerne skulle reddes med milliarder af kroner. Pengene blev skaffet på få øjeblikke. Men mennesker på flugt er ikke bankkunder. Mennesker på flugt har ikke krav på hjælp! De kan få en billet til Helvede. Sådan var flertallets opfattelse i 1930erne. Sådan er flertallets opfattelse i 2008. For et par år siden var præsten Søren Krarup på visit i Sandholmlejren. I TV så jeg ham sidde over for en grædende familie i lejren. Midt i deres ydmygelse og elendighed trøstede Søren Krarup dem med, at hvis de rejste tilbage til deres bødler, ville de hver især få 50.000 kr. med sig. Så tør jeres øjne. I er rige.

Den eneste rigdom, regeringen og dens støtteparti anerkender, er den økonomiske. Hvis du som bankkunde føler dig tryg i dit samtalekøkken, da er livet ej så svært, døden ikke heller. Det er den sans for pengenes betydning, og det er den grabsen efter økonomisk tryghed, der gør regeringens og Dansk Folkepartis menneskeopfattelse pervers. Vi har ikke råd til at tage imod mennesker på flugt. De ødelægger vores tryghed som bankkunder, og det er den eneste form for tryghed, vi genkender. Derfor lader vi ordensmagten eskortere dem ud i mørket. Alt hvad vi har fået i arv fra litteratur, filosofi, humanisme, kunst, ja alt hvad der hedder frisind, tolerance, solidaritet og empati det er nu tossegodhed og pladderhumanisme. Lad mennesker gå til grunde. Og red bankerne.

Sådan har statsministeren og hans kumpaner stjålet mit fædreland. Jeg har mistet min appetit på vore fædrelandssange. Jeg er blevet immun over for Der er et yndigt land og Hvor smiler fager den danske kyst. Jeg kan ikke kapere tårerne i deres øjne, når Dannebrog går til tops, og de synger, at der er ingenting, der maner. De tænker på, om det nu kan betale sig. De tænker på, om der er økonomisk gevinst ved det. Hvordan ellers forklare sig, at statsministeren offentligt praler af lukkede døre? Hvordan ellers forklare sig, at præsten Krarup trøster med penge til dem, der lever under truslen om død, fængsel og tortur? Man kan bare kaste et blik på statsministeren og hans herskab i Dansk Folkeparti. Lyset i deres øjne er ikke andet end guldet, der skinner.