H. C. Andersen

H. C. Andersen – mest for samlere og nørder

1. Historien om H. C. Andersens Børnehjem
2. Supplement til Birger Frank Nielsen: H. C. Andersen Bibliografi
3. Rettelser til Birger Frank Nielsens bibliografi
4. Jens S. Bork om H. C. Andersen: Eventyr, fortalte for Børn


Historien om H. C. Andersens Børnehjem

1875.
12. februar 1875 er der et større og uventet rykind hos H. C. Andersen i hans lejlighed i Nyhavn 18. Han skriver samme dag i sin dagbog:

“Da jeg sad ved Frokostbordet kom Fru Ortved (Kjøbmandskonen) og en Frøken Schwanenflügel til mig; de med et Antal Damer og nogle Herre, mellem disse Skolebestyrer Holbech og Bygmester Christian Hansen, de vilde, over hele Landet indsamle til et Hjem for hjælpeløse Børn og bad om de til Minde om mit 70 Aar maatte kalde det Conferentsraad Hans Christian Andersens Hjem for hjelpeløse Børn; jeg kunde jo kun give mit Minde der til og min Tak for den Hæder de vilde bevise mig.”

Da de ankomne damer og herrer har fået Andersens tilladelse, indrykker de i aviserne (f. eks. 15. februar i Fædrelandet, pp. 3-4) en annonce med overskriften “Til Danske!”. Af den fremgår, at der er nedsat en komité til indsamling af pengebidrag til “Digteren Hans Christian Andersens Børnehjem,” og det bemærkes, at “Konferensraad H. C. Andersen” har givet sit samtykke. Hensigten er at udvide et eksisterende børnehjem i Ryesgade 28, der kun “have midlertidigt Ophold” for børn, så de “kunne anbringes og forblive indtil et halvt Aar efter deres Konfirmation.”

Børnehjemmet, Ryesgade 28
Københavns forenede Tjenestepige- og Børnehjem blev oprettet i 1872 og flyttede året efter til nyopførte bygninger i Ryesgade 28. Komitéen havde planer om at udvide det med H. C. Andersens Børnehjem.

Annoncen er underskrevet af 20 komitémedlemmer. De udgøres af 2 professorinder, 1 oberstinde, 1 gehejmerådinde, 1 domprovstinde, 1 generalinde, 6 frøkener, 2 fruer, 2 professorer, 1 kammerassessor, 1 bygningsinspektør samt en ikke-tituleret herre og dame.

Men 17. februar 1875 bliver Andersen i sin dagbog lidt betænkelig ved det planlagte børnehjem. Han overvejer, om nogen kan finde på at opfatte det som hans personlige reklame, og i et brev til Dorothea Melchior [hun og hendes mand grosserer Moritz G. Melchior var nære venner af H. C. Andersen] skriver han: “jeg har en Fornemmelse af, uden at have villet det, at Deres Mand ikke er tilfreds med mig fordi jeg gav de for Børne-Asylet velstemte Damer Tilladelse at [overstreget: opkalde] give dette mit Navn; min første Tanke var at jeg kunde ikke andet, at jeg mere burde tænke paa ‘de fattige Børn’ end paa mig selv; det faldt mig ikke ind at det kunde blive kaldt en ‘Reclame’.”

8. marts nævner han igen børnehjemmet og har tilsyneladende overvundet sine betænkeligheder:

”I Avisen læser [jeg] i Dag at i næste Uge gives en Forestilling [i] Folketheatret til H. C. Andersens Børnehjem.”

Og 10. marts fremgår det af tillægget til Berlingske Politiske og Avertissementstidende, p. 2, at forestillingen opføres allerede i samme uge.

folketheatret

Morgenbladet kan 13. marts, p. 2 supplere med, at “Huset var ikke saa tæt besat, som man efter det smukke Øjemed at dømme turde have forudsat. Til Gjengjæld var Stemningen blandt de besøgende meget livlig og tilfreds, men der blev jo ogsaa budt dem noget af det bedste, de private Theatre i denne Sæson have præsteret.”

Samme dag oplyser Dags-Telegrafen, p. 2, at Folketeatrets forestilling har indbragt kr. 257,66 til børnehjemmet (ifølge Dagbladet 22. marts, p. 4 dog kr. 258,66. Beløbet indgår i en længere liste over bidrag – bl. a. fra “en fattig Enke 2 Kr.”).

14. marts noterer Andersen endnu en teaternyhed vedrørende børnehjemmet: ”I Hoftheatret Forestilling til H. C. A.s Børnehjem.”

Dagen før annonceres forestillingen fyldigt på forsiden af Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger.

Hoftheatrets forestilling til fordel for H. C. Andersens Børnehjem

Annoncen for H. C. Andersens Børnehjem virker åbenbart efter hensigten. Og ikke kun med Folketeatrets og Hofteatrets forestillinger 11. og 14. marts, for Berlingske Politiske og Avertissementstidende kan 9. marts, p. 11 oplyse, at der allerede hos komitémedlemmerne indtil 6. marts er indløbet kr. 1.446,21. Hendes kejserlige Højhed Storfyrstinde Dagmar har bidraget med kr. 200. Ellers er beløbene mellem 50 øre og 50 kroner.

Også andre aviser giver eksempler på indsamlingens succes. Således kan Frederiksborg Amts-Tidende og Adresseavis 10. marts, p. 2 fortælle, at der fra Tulstrup Skole er indkommet 6 kroner.

Frederiksborg Amts-Tidende og Adresseavis

På H. C. Andersens 70-årsdag 2. april udkommer Historien om en Moder i femten Sprog [den var oprindeligt udgivet på engelsk i 1847 og året efter på dansk], og i bl. a. Birger Frank Nielsen: H. C. Andersen Bibliografi, 1942 oplyses, at “Overskudet ved Salget af Bogen var bestemt som Gave til det efter Digteren opkaldte Børnehjem.”

Samme dag udkommer Den gode, gamle Digter af forfatteren Johann Meyer, oversat fra tysk af Dora Enking. På titelbladet hedder det, at “hele Indtægten tilfalder Digteren H.C. Andersens Børnehjem.”

5. april orienterer Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, p. 3 om en koncert i Brovst Sangforening, hvis overskud også går til H. C. Andersens Børnehjem.

Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis

Og efter H. C. Andersens død 4. august sender den europæisk berømte danske ballerina Lucile Grahn-Young (1819-1907) fra sit hjem i München en del fotografier til København. De udstilles hos hoffotograf Bertel Budtz-Müller i Bredgade 21. Salgsindtægten anvendes til H. C. Andersens Børnehjem, og bl. a. Fyens Stiftstidende bringer 6. september historien på forsiden.

Lucile Grahn-Young

Lucile Grahn-Young
Lucile Grahn-Young fotograferet i maleren og fotografen Mathias Pössenbachers atelier i München, mens hun giver hovedrollen i balletten Giselle. Om netop det fotografi var blandt dem, hun sendte til København, vides ikke. H. C. Andersen traf hende i London og skriver 29. juni 1847 i sine dagbøger: “Hun spurgte strax om Jomfru Nielsens Dyd, om hun havde flere end Prindsen [Jomfru Nielsen var ballerinaen Augusta Nielsen, og Prindsen var Christian VIII’s nevø], og da jeg sagde at man opholdt sig derover bad hun mig sige Jomf: Nielsen, at det var meget rigtig, man skulde gjøre hvad man vilde … Der var noget saa gemeent i hele hendes Tale, jeg troer ikke et offentligt Fruentimmer kunde tale anderledes.” Og 5. juli 1847: “Er Jomfru Nielsen Prindsen troe? Begyndte hun.”
1876.
Hermed er året 1875 gået til ende, og det kan se ud til, at indsamlingen efter H. C. Andersens død ikke har samme tempo som før. Men digterens efterladte bogsamling sættes fra 8. maj 1876 på auktion sammen med “forskjellige Gjenstande, som have tilhørt ham, og som sælges til Fordel for ‘H. C. Andersens Børnehjem’.”

Aviserne refererer salget af disse “Gjenstande” og omtaler dem som “næsten altsammen Ting, som i og for sig havde en meget ringe Værdi og tildeels ikke var andet end Skramleri.” Auktionen foregår 9. maj fra kl. 12.30 hos auktionsfirmaet Chr. Hee i Niels Juels Gade Nr. 6, 1ste Sal over Gaarden. Enkelte af de ca. 90 solgte numre omtales samme dag i aftenudgaven af Berlingske Politiske og Avertissementstidende, p. 2, 11. maj på forsiden af Frederiksborg Amts-Tidende og Adresseavis og 13. maj på forsiden af Isefjordsposten, der også meddeler, at “de forskjellige Numre betaltes med forholdsvis betydelige Summer.” Med eller uden priser oplyser aviserne om følgende “Skramleri”:

Nogle enkelte Buster og Malerier
Et Blomsterbord
Porcellains- og Glassager
Nogle broderede Puder
2 ganske simple Stokke: kr. 3
En gammel Paraply: kr. 6
En ordensknap, der har tilhørt en af Ørstederne: kr. 4,50
En Lampe: kr. 2,25
En Pengekat: kr. 2,50
Etuier
Portraiter
Bøger

Der findes ikke et katalog over de “forskjellige Gjenstande,” – kun over bogsamlingen, både som særtryk og som en del af bøger fra forskellige samlinger. En auktionsprotokol over salget er forgæves eftersøgt i Rigsarkivets Auktionskataloger vedr. løsøre (1852-1919), pakke 20, for her ligger auktionsprotokollen over H. C. Andersens bogsamling. Måske er (tillægs?)protokollen over “forskjellige Gjenstande” bortkommet, for den omtales i Estrid og Erik Dal: Fra H. C. Andersens boghylde, 1961, pp.10-11. Deri oplyses også, at den specificerer “disse mere eller mindre attråværdige sager,” og at dens daværende placering var “Landsarkivet for Sjælland m. m., Hof- og stadsrettens arkiv, auktionsprotokol nr. 65 8.5.76.”


pengekat
Kan pengekatten, der for kr. 2,50 blev solgt på auktionen til fordel for H. C. Andersens Børnehjem, være identisk med denne, der har tilhørt bogeksperten Flemming E. Pedersen (1931-2020) fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner? Efter Flemming E. Pedersens død blev pengekatten solgt på Bruun Rasmussen Kunstauktioner med den oplysning, at den ifølge en tradition i Collin-familien har tilhørt H. C. Andersen. Pengekatten er af samme type som den, H. C. Ørsteds datter Mathilde hæklede og forærede H. C. Andersen.

stok hvormed et træsnit trykkes
Kan også denne stok være solgt på auktionen til fordel for H. C. Andersens Børnehjem? Stokken har som den gengivne pengekat tilhørt Flemming E. Pedersen og blev solgt på hans dødsboauktion. Den er skåret af H. P. Hansen til Vilhelm Pedersens tegning i Et godt Humeur i H. C. Andersens Eventyr og Historier, II, 1863, p. 234 og blev brugt fra 1873-oplaget (jf. Erik Dal: Danske H. C. Andersen-illustrationer 1835-1975, pp. 45-47). Øverst på bagsiden er skrevet ‘Et godt Humeur’ med en skrift, der kan ligne H. C. Andersens i både kladden og renskriften til Et godt Humeur. Desuden etiket med teksten: “H. C. Andersen / II / S[?ide?]. 233 [18?]73 13-[internt identifikationsnummer?]” & tilskrift på stokken: “I-V 1902 fra A. Grandjean 1992 E. Dal / Vilh. Pedersen / 1855” – I-V 1902 henviser til den udgave af H. C. Andersens Eventyr og Historier, der i fem bind udkom 1902-1905. Til den har man næppe brugt H. P. Hansens gamle stokke, for “tilsidst, fx. i II 1904, er nogle billeder under mistanke for at være trykt med nye klicheer” (Dal, op.cit. p. 47). Måske er der anvendt nye klicheer i alle oplag senere end 1873 – Vilh. Pedersen / 1855 henviser til førstetrykket af Vilhelm Pedersens tegning i Et godt Humeur.
1877.
Fra tiden efter auktionen over de “forskjellige Gjenstande” er der kun en enkelt avisnyhed om H. C. Andersens Børnehjem. Bl. a. oplyser Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. maj 1877, p. 13, at man på Amalienborg for 50 øre i entré kan bese billedhugger Julius Diderichsens ciselerede vase til minde om H. C. Andersen.

Julius Dideriksens ciselerede vase

Kort efter slutter historien om H. C. Andersens Børnehjem. Fædrelandet kan 27. august, p. 2 fortælle, at “ved den foretagne Indsamling indkom kun omtrent 6.000 Kr. Komiteen har imidlertid overladt Børnehjemmets Bestyrelse denne Sum mod at den i sit Hjem oprettede 2 Fripladser til Minde om Digteren H. C. Andersen.”


Supplement til Birger Frank Nielsen: H. C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875, 1942

Genoptryk og dedikationer, digte m. m. i antikvarkataloger er ikke registreret hos Birger Frank Nielsen og heller ikke her. Det samme gælder “enkelte Smaadigte, Breve, Dagbogsoptegnelser o. lign., hvorom oplysninger kan findes i B. Erichsen og Alfr. Krarup: Dansk historisk Bibliografi, III, 1917.”

BFN 307a. Brudstykke af et Brev. (Dateret Stockholm, den 8. Juli 1837)
H. P. Holst (red.): Dansk Kunstblad, 20.9.1837, sp. 105-107

BFN 363a. Parapluien. (En Paraplui det er et luftigt Væsen)
J. C. Richter (udg.): Odeum, eller: Den lille Declamator, 2. Bind, 1839, pp. 196-198

BFN 425a. Parisernyt. (Af et Privatbrev fra Digteren H. C. Andersen til en af hans Venner)
Georg Carstensen (udg.): Ny Portefeuille, 2. Bind, 3. Hefte, 16.4.1843, sp. 87-90

BFN 464A. Til Peter Fredrik Wulffs Børn. (Det var som Hiemmet ei var Hiemmet meer)
Peter Fredrik Wulff: Poetiske Arbeider. Udgivne efter hans Død, 1844, p. 258

BFN 536a. Hørren, en Historie
Julius Chr. Gerson (udg.): Den nye Børneven, Illustreret Tidsskrift for Børn, 1.Bind, 1848, pp. 5-11

BFN 566a. Sang til en langelandsk Melodi. (Hun mig har glemt! Min Sorg hun ei see!)
Program til Det skandinaviske Selskabs Concert i Casino den 8de Mai 1850

BFN 591a. Med den svenske Udgave. (Dateret Kjöbenhavn i Mai 1851. H. C. Andersen) I Sverige,
svensk oversættelse af I Sverrig, 22.5.1851, pp. (V-VI)

BFN 594a. Vandring i Skoven. (Min söde Brud, min unge Viv)
Program til Det skandinaviske Selskabs Concert i Casino den 22. November 1851

BFN 756a. Sang til Christian Drewsens og Olivia Fürsts Bryllup 3. Mai 1856
4 sidet lejlighedstryk (Aarhus u. å.) – kendes kun som solgt af Damms Antikvariat, Oslo i februar 2015

BFN 759a. Min Dukke. (Dandse, dandse Dukke min!)
Folkekalender for Danmark, 1857, p. (12) (hele Dandse, dandse Dukke min i BFN1012)

BFN 763a. Hundredaarsfesten i Weimar. (Dateret Weimar, den 5te Septbr. Fra en dansk Deeltager)
Dagbladet (København), 16.9.1857, pp. 1-2

BFN 792a. Mit Livs Eventyr
Variant af Mit Livs Eventyr, 2. udgave, 1859 med arksignatur ‘H. C. Andersens saml. Skrifter. I. og II.’ og uden ’Med Forfatterens Portrait’ på titelbladet

BFN 885a. Gudfa’er fortæller
Claveerstykker componerede af I. P. E. Hartmann, december 1864, p. 3

BFN 917a-922a. Børnenes Julegave med tildigtede Riim af H. C. Andersen
Variant (med de 6 fotos i mappe) af Harald Paetz: Fotograferede Børnegrupper, 1866
(findes kun på Odense Bys Museer)

BFN 1256a. Smaavers. (Til Digteren H.P. Holst’s Hustru – Til Baron Kræmer i Sverrig – Devise med en Soldat – I Badehuset ved Corselitze)
Elith Reumert (red.): Jule-Kalender 1885, december 1884, pp. 94-95

BFN 1256b. En utrykt Børnebog af H. C. Andersen. (5 Blade af H. C. Andersens utrykte Børnebog)
P. Nansen (red.): Af Dagens Krønike, december 1889, pp. 531-536

Utrykt børnebog af H. C. Andersen
H. C. Andersen forærede i 1869 den utrykte børnebog til Marie Henriques. 30. maj 2017 blev den på Bruun Rasmussen Kunstauktioner solgt til en udenlandsk køber for 2.9 mio. kr., men da Kulturværdiudvalget nedlagde udførselsforbud, accepterede ejeren i juni 2017 et købstilbud fra Odense Bys Museer. Som Maries Rejse udkom en faksimileudgave i august 2019.

BFN 1256c. Til Madam Bertelsen. (Modtag o du dog den ringe Gave)
Otto Høpfner (red.): Børnevennen, 1898, pp. 7-8

BFN 1256d. Mit Liw. (Taare trille naar jeg mindes)
Vendsyssel Tidende & Randers Dagblad og Folketidende, 3.4.1905

BFN 1258a. Tale ved Michael Rosings og Agnes Dunlops Bryllup 1. August 1863. (Naar Huus er reist man sætter Krands paa Stangen)
Andreas Dolleris: Michael Rosing – en dansk Digters Livsførelse, 1923, p. 96

BFN 1261a. Julius Clausen (udg.): H. C. Andersens Optegnelsesbog, 1926

BFN 1261b. Sygt er mit vilde Hjerte. (Ak, Natten er saa lang, saa lang)
C. J. Elmquist: Et Brev fra H. C. Andersen, Nationaltidende, 29.3.1930

BFN 1264a. Smaavers
H. G. Topsøe-Jensen: Interessant Fund af H. C. Andersen Manuskripter & Ukendte Digte af H. C. Andersen,
Berlingske Tidende, 10.11.1935 & 17.11.1935

BFN 1265a. Et Grav-Vers. (Din Brude-Dragt blev Jordens Muld)
Anderseniana, V-VI, 1938, p. 20


Rettelser til Birger Frank Nielsens bibliografi

BFN 27: Fodreise, 2. Oplag er med smudstitelblad
BFN 102: dato for Subskriptionsplan skal være 20.9.1830, Nr. 140
BFN, p. 73: Eventyr, fortalte for Børn, Første Hefte, 3. Oplag udkom aldrig
BFN, p. 75: Bøster i 1. oplag er ikke et kendetegn, for det blev undervejs rettet til Søster
BFN 511: optryk af 2. strofe i BFN 464a
BFN 549: optryk af BFN 536a
BFN 603: optryk af BFN 594a
BFN 659: optryk af BFN 566a
BFN 762: ”At være eller ikke være” er med smudstitelblad
BFN, p. 275: Nr. 1006 og 1012 skal være Nr. 1007 og 1013
BFN 1094: Norge er en ændret og udvidet version af BFN 1020


Jens S. Bork om H. C. Andersen: Eventyr, fortalte for Børn

H. C. Andersen: Eventyr, fortalte for Børn
De seks hefters ubeskårne format: 13 x 8,85 cm.