H. C. Andersen – mest for samlere og nørder
1. Historien om H. C. Andersens Børnehjem
2. Supplement til Birger Frank Nielsen: H. C. Andersen Bibliografi
3. Rettelser til Birger Frank Nielsens bibliografi
4. Jens S. Bork om H. C. Andersen: Eventyr, fortalte for Børn
Historien om H. C. Andersens Børnehjem
1875.
Den 12. februar 1875 er der et større og uventet rykind hos H. C. Andersen i hans lejlighed i Nyhavn 18. Samme dag skriver han i sin dagbog:
“Da jeg sad ved Frokostbordet kom Fru Ortved (Kjøbmandskonen) og en Frøken Schwanenflügel til mig; de med et Antal Damer og nogle Herre, mellem disse Skolebestyrer Holbech og Bygmester Christian Hansen, de vilde, over hele Landet indsamle til et Hjem for hjælpeløse Børn og bad om de til Minde om mit 70 Aar maatte kalde det Conferentsraad Hans Christian Andersens Hjem for hjelpeløse Børn; jeg kunde jo kun give mit Minde der til og min Tak for den Hæder de vilde bevise mig.”
Da de ankomne damer og herrer har fået Andersens tilladelse, indrykker de i aviserne (f. eks. 15. februar i Fædrelandet, pp. 3-4) en annonce med overskriften “Til Danske!”.
Af den fremgår, at der er nedsat en komité til indsamling af pengebidrag til “Digteren Hans Christian Andersens Børnehjem,” og det bemærkes, at “Konferensraad H. C. Andersen” har givet sit samtykke. Hensigten er at udvide et eksisterende børnehjem, der hedder Københavns forenede Tjenestepige- og Børnehjem, og som siden 1873 har ligget i nyopførte bygninger i Ryesgade 28. Desværre “have det kun midlertidigt Ophold” for børn, så de “kunne anbringes og forblive indtil et halvt Aar efter deres Konfirmation.” Nu vil komitéen sikre en tilbygning til børnehjemmet i Ryesgade, så børnenes ophold ikke længere er tidsbegrænset.
Annoncen er underskrevet af 20 komitémedlemmer. De udgøres af 2 professorinder, 1 oberstinde, 1 gehejmerådinde, 1 domprovstinde, 1 generalinde, 6 frøkener, 2 fruer, 2 professorer, 1 kammerassessor, 1 bygningsinspektør samt en ikke-tituleret herre og dame.
Men den 17. februar 1875 bliver Andersen alligevel i sin dagbog betænkelig ved det planlagte børnehjem:
”Fortvivlet Humeur, saae Vrede mod mig fra alle de Mennesker som have interesseret sig for min Statue, Børnehjemmet var et Reclame mod den, dette havde jeg understøttet, jeg ønskede at ingen Hæder var blevet mig tiltænkt, ønskede at dø snarest” [den omtalte statue blev i 1880 opstillet i Kongens Have. Den var realiseret ved indsamling af pengemidler – som i forbindelse med det påtænkte børnehjem].
Og samme dag i et brev til Dorothea Melchior [hun og hendes mand grosserer Moritz G. Melchior var nære venner af H. C. Andersen] skriver han: “jeg har en Fornemmelse af, uden at have villet det, at Deres Mand ikke er tilfreds med mig fordi jeg gav de for Børne-Asylet velstemte Damer Tilladelse at [overstreget: opkalde] give dette mit Navn; min første Tanke var at jeg kunde ikke andet, at jeg mere burde tænke paa ‘de fattige Børn’ end paa mig selv; det faldt mig ikke ind at det kunde blive kaldt en ‘Reclame’.”
Dagen efter får han besøg af Moritz Melchior, og ”jeg kom igjen i Ro.” Først den 8. marts omtaler han igen børnehjemmet og har tilsyneladende overvundet sine reklame-kvaler og betænkeligheder. De ser i hvert fald ud til at være reduceret til en nøgtern iagttagelse: ”I Avisen læser [jeg] i Dag at i næste Uge gives en Forestilling [i] Folketheatret til H. C. Andersens Børnehjem.”
Lige så afdæmpet er han den 9. marts: ”I Aviserne mældes at i de hamborske Aviser indbydes til [at] give Bidrag til Andersens Statue og Børnehjem.”
Og 10. marts fremgår det af tillægget til Berlingske Politiske og Avertissementstidende, p. 2, at forestillingen opføres allerede i samme uge og udgøres af lystspillet “En fornem Svigersøn” af de to franske forfattere Émile Augier og Jules Sandeau. Dertil en farce betitlet “Glemmeman” – ifølge flere aviser frit bearbejdet efter det franske.
Morgenbladet kan den 13. marts, p. 2 supplere med, at “Huset var ikke saa tæt besat, som man efter det smukke Øjemed at dømme turde have forudsat. Til Gjengjæld var Stemningen blandt de besøgende meget livlig og tilfreds, men der blev jo ogsaa budt dem noget af det bedste, de private Theatre i denne Sæson have præsteret.”
Indtil videre ligner det planlagte børnehjem en ubetinget succes, for samme dag oplyser Dags-Telegrafen, p. 2, at Folketeatrets forestilling har indbragt kr. 257,66 til børnehjemmet (ifølge Dagbladet 22. marts, p. 4 dog kr. 258,66. Beløbet indgår i en omfattende liste over bidrag – bl. a. fra “en fattig Enke 2 Kr.”).
Den 14. marts noterer Andersen endnu en nyhed vedrørende børnehjemmet: ”I Hoftheatret Forestilling til H. C. A.s Børnehjem.” Men ellers ”tungt Humeur; Livslede og Angst for at døe.”
Hofteatret fungerede som anneksscene til Det kongelige Teater, og dagen før annonceres forestillingen fyldigt på forsiden af Kjøbenhavns Adressecomptoirs Efterretninger. Først opføres lystspillet “Hofnarren imod sin Villie” af de franske dramatikere Mélesville (Anne Honoré Joseph Duveyrier) og Joseph Xavier Boniface Saintine. Dernæst følger et musikalsk mellemspil med deklamation af bl. a. H. C. Andersens digt “Det har Zombien gjort” og til sidst vaudevillen “Kjærlighed paa Klokkeslet” (det har ikke været muligt at spore vaudevillens forfatter. Formentlig er den bearbejdet efter et fransk forlæg).
Annoncen for H. C. Andersens Børnehjem virker stadig efter hensigten. Og ikke kun med Folketeatrets og Hofteatrets forestillinger den 11. og den 14. marts, for Berlingske Politiske og Avertissementstidende kan den 9. marts, p. 11 oplyse, at der hos komitémedlemmerne indtil den 6. marts er indkommet kr. 1.446,21. Hendes kejserlige Højhed Storfyrstinde Dagmar har bidraget med kr. 200. Ellers er beløbene mellem 50 øre og 50 kroner.
Også andre aviser giver eksempler på indsamlingens mere lokale succes. Således kan Frederiksborg Amts-Tidende og Adresseavis den 10. marts, p. 2 fortælle, at der fra 35 elever og en lærer på Tulstrup Skole (i Nordsjælland) er indkommet 6 kroner.
På H. C. Andersens 70-årsdag den 2. april udkommer Historien om en Moder i femten Sprog [oprindeligt var Historien om en Moder udgivet på engelsk i 1847, og den kom året efter på dansk i Nye Eventyr. Andet Bind. Anden Samling]. I bl. a. Birger Frank Nielsen: H. C. Andersen Bibliografi, 1942 oplyses, at “Overskudet ved Salget af Bogen var bestemt som Gave til det efter Digteren opkaldte Børnehjem.”
Samme dag udkommer Den gode, gamle Digter af den tyske forfatter Johann Meyer, oversat af Dora Enking. På den godmodigt-naive eventyr-pastiches titelblad hedder det, at “hele Indtægten tilfalder Digteren H.C. Andersens Børnehjem.”
Den 5. april orienterer Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis, p. 3 om en koncert med Brovst Sangforening i Østersvenstrup Kro, hvis overskud også går til H. C. Andersens Børnehjem.
Og efter H. C. Andersens død den 4. august sender den europæisk berømte danske ballerina Lucile Grahn-Young fra sit hjem i München “endel af sine smukke Fotografier” til København. De udstilles hos hoffotograf Bertel Budtz-Müller i Bredgade 21. Salgsindtægten skal gå til H. C. Andersens Børnehjem, og bl. a. Fyens Stiftstidende bringer 6. september nyheden på forsiden.
Hermed er året 1875 gået til ende, og det kan se ud til, at indsamlingen efter H. C. Andersens død ikke har samme tempo som før. Men digterens efterladte bogsamling sættes fra den 8. maj 1876 på auktion sammen med “forskjellige Gjenstande, som have tilhørt ham,” og som sælges til Fordel for H. C. Andersens Børnehjem. Auktionen over de “forskjellige Gjenstande” foregår den 9. maj fra kl. 12.30 hos auktionsfirmaet Chr. Hee i Niels Juels Gade Nr. 6, 1ste Sal over Gaarden. Flere aviser refererer salget og omtaler disse “Gjenstande” som “næsten altsammen Ting, som i og for sig havde en meget ringe Værdi og tildeels ikke var andet end Skramleri.” Den 13. maj meddeler Isefjordsposten på forsiden, at “de forskjellige Numre betaltes med forholdsvis betydelige Summer.”
Der blev ikke udgivet et katalog over de “forskjellige Gjenstande” – kun over H. C. Andersens bogsamling, både som særtryk og som en del af bøger fra forskellige samlinger. men pp. 110-112 i auktionsprotokollen over bogsamlingen [Auktionskataloger vedr. Løsøre, 1852-1919, pakkenr. 20] indgår protokollen over salget af de “forskjellige Gjenstande.”
Her kan man følge salget og de priser, der blev opnået på de i alt 92 numre solgt som 78 lots (i alt kr. 360,50). Bortset fra enkelte glimt i muld er det et dødsbos sidste sørgelige rester.
Antikvarboghandler Herman H. J. Lynge købte de 31 med * markerede numre – samlet i 24 lots. Theodor Collin, der var søn af Jonas Collin (den unge Andersens mæcen), købte nr. 39, nr. 79-80 og nr. 87. Forlagsboghandler Carl Reitzel, hvis far havde været H. C. Andersens forlægger C. A. Reitzel, købte nr. 42a og nr. 83. Cand. phil. [Edgar] Sødring, Nyhavn 18, som boede lige over H. C. Andersen, købte nr. 52-53 og nr. 82. De otte andre navngivne købere ser ikke ud til at have haft personlig forbindelse med H. C. Andersen. De fleste lots blev betalt kontant, og deres købernavne er derfor ikke oplyst i protokollen.
| 1. en Gibsbuste | 9,00 |
| 2. en Do | 4,00 |
| 3*. en Gibsmaske | 2,50 |
| 4. en Model af Batudtspringer | 2,00 |
| 5. en Biskuit Figur | 6,50 |
| 6. en Do | 7,50 |
| 7. en Figur af Sneglehuse | 1,60 |
| 8-10. 3 Saxe | 2,20 |
| 11-12. To Stager a 5 Kr | 10,00 |
| 13. en Udskæring i Træ | 0,60 |
| 14. et Uhrstativ | 1,20 |
| 15. Goethe Medaille i Sølv | 2,80 |
| 16*. en Medaille | 4,00 |
| 17*. en Broncemedaille | 2,00 |
| 18*. en Do | 1,70 |
| 19. en Bronceskaal | 3,50 |
| 20*. en Brevmappe | 5,25 |
| 21*. en Do | 2,00 |
| 22-23. en Papirpresse og en / Lampeskjerm | 0,50 |
| 24. et Thermometer | 2,50 |
| 25*. et broderet [ulæseligt] | 5,00 |
| 26. en Oblatæske m m | 0,90 |
| 27. et Par Briller | 1,00 |
| 28. en Penneholder | 2,00 |
| 29-30*. en Papæske med Forskjelligt / en Haarkrands | 5,00 |
| 31. “Min Billedbog” | 5,00 |
| 32. en Billedmappe | 1,50 |
| 33*. en Brevmappe | 5,00 |
| 34-35*. To Pengekatte | 2,50 |
| 36. et Stativ med Fotografier | 0,70 |
| 37-38. To Stokke | 3,00 |
| 39. en Paraply | 6,00 |
| 40*. 2 broderede Vinduespuder | 7,00 |
| 40a* Vindue[ulæseligt] | 5,00 |
| 41. en rød Pude | 3,50 |
| 42. en Trøster | 2,75 |
| 42a. en broderet Sofapude | 7,00 |
| 43. et Reiseetui | 9,00 |
| 43a*. en broderet Skammel | 5,00 |
| 44. en Fodpose | 8,50 |
| 45*. en Silkepung | 4,00 |
| 46-47*. Papeteri / et Nøglebræt | 3,25 |
| 48. en antik Lampe | 1,60 |
| 49. en farvet Glas Pokal | 3,25 |
| 50. en Terracotta Vase | 7,00 |
| 51. en Porcellains Do | 3,00 |
| 52-53. Et Kaffestel paa Fad | 12,50 |
| 54. en Tallerken | 3,00 |
| 55. et Par Kopper | 3,50 |
| 56*. et Par Do med Laag | 7,75 |
| 57. en Karaffe | 2,25 |
| 58*. et Glas | 3,25 |
| 59. en Brevtaske | 0,50 |
| 60. en Do | 5,00 |
| 61-65*. Pennevedsker | 1,50 |
| 66. en Do paa Stativ | 1,30 |
| 67. findes ikke | – |
| 68*. en Figur | 1,20 |
| 69*. en Pakke Inscriptioner | 5,00 |
| 70. Et Blomsterbord | 10,50 |
| 71. en Lampe | 2,25 |
| 72. En Cactus | 9,00 |
| 73*. H. C. Ørsteds Ordensdecoration | 4,50 |
| 74. Et Blomsterstykke | 8,25 |
| 75. Legende Børn | 24,00 |
| 76. Colossæum | 7,00 |
| 77*. Portrait af Davissen | 2,00 |
| 78. et Skilderi | 4,00 |
| 79-80. et Portrait af Pius IX / et Do af Chr VIII | 1,00 |
| 81*. et Skilderi | 6,00 |
| 82. en Aquareltegning | 6,50 |
| 83. Blomster Aquarel | 13,50 |
| 84. en Kultegning | 2,75 |
| 85. et Fotografi | 8,00 |
| 86. en stor Aquarel | 14,50 |
| 87. et Portrait af G A. Amberger | 0,60 |
| 88. en antik Figurgruppe | 8,50 |
| 89. et Portrait | 1,10 |
| 90. et architektonisk Stykke | 1,00 |
Nr. 46. Papeterie er en sirlig mappe med brevpapir og konvolutter.
Nr. 69. Formentlig nogle forsikringspapirer.
Nr. 73. Frederiksborg Amts-Tidende og Adresseavis omtaler 11. maj på forsiden Ordensdecorationen som “en Ordensknap, der har tilhørt en af Ørstederne.”
Nr. 75. Formentlig et maleri eller lignende. Indbragte auktionens højeste pris.
Nr. 76. Formentlig et kunsttryk.
Nr. 77. Davissen er muligvis Jacob Davidsen (1813-91), redaktør af Flyveposten.
Nr. 87. Formentlig det ene af to fotografier den tyske landskabsmaler Gustav Adolph Amberger (1831-96) forærede H. C. Andersen (H. C. Andersens dagbog 18. september 1860 & 6. april 1875).
Nr. 90. Formentlig et kunsttryk.
1877.
Fra tiden efter auktionen over de “forskjellige Gjenstande” er der kun en enkelt avisnyhed om H. C. Andersens Børnehjem. Bl. a. oplyser Berlingske Politiske og Avertissementstidende den 14. maj 1877, p. 13, at man i Riddersalen i Christian VII’s Palæ på Amalienborg dagligt kl. 1-4 og for 50 øre i entré kan bese billedhugger Julius Diderichsens ciselerede vase til minde om H. C. Andersen [Mindevasen findes i dag på Museum Odense].
Snart derefter kommer enden på historien om Conferentsraad Hans Christian Andersens Hjem for hjelpeløse Børn. Fædrelandet kan nemlig den 27. august, p. 2 fortælle, at “ved den foretagne Indsamling indkom kun omtrent 6.000 Kr. Komiteen har imidlertid overladt Børnehjemmets Bestyrelse denne Sum mod at den i sit Hjem oprettede 2 Fripladser til Minde om Digteren H. C. Andersen.”
To et halvt års levetid fik de uden tvivl velmente og ihærdige planer om børnehjemmet. Måske strandede de på den samtidige konkurrence fra indsamlingen til H. C. Andersens statue. Eller det gik som i eventyret om Grantræet: ”Nu var det forbi, og Træet var forbi og Historien med; forbi, forbi, og det blive alle Historier!”
Supplement til Birger Frank Nielsen: H. C. Andersen Bibliografi. Digterens danske Værker 1822-1875, 1942
Genoptryk og dedikationer, digte m. m. i antikvarkataloger er ikke registreret hos Birger Frank Nielsen og heller ikke her. Det samme gælder “enkelte Smaadigte, Breve, Dagbogsoptegnelser o. lign., hvorom oplysninger kan findes i B. Erichsen og Alfr. Krarup: Dansk historisk Bibliografi, III, 1917.”
BFN 307a. Brudstykke af et Brev. (Dateret Stockholm, den 8. Juli 1837)
H. P. Holst (red.): Dansk Kunstblad, 20.9.1837, sp. 105-107
BFN 363a. Parapluien. (En Paraplui det er et luftigt Væsen)
J. C. Richter (udg.): Odeum, eller: Den lille Declamator, 2. Bind, 1839, pp. 196-198
BFN 425a. Parisernyt. (Af et Privatbrev fra Digteren H. C. Andersen til en af hans Venner)
Georg Carstensen (udg.): Ny Portefeuille, 2. Bind, 3. Hefte, 16.4.1843, sp. 87-90
BFN 464A. Til Peter Fredrik Wulffs Børn. (Det var som Hiemmet ei var Hiemmet meer)
Peter Fredrik Wulff: Poetiske Arbeider. Udgivne efter hans Død, 1844, p. 258
BFN 536a. Hørren, en Historie
Julius Chr. Gerson (udg.): Den nye Børneven, Illustreret Tidsskrift for Børn, 1.Bind, 1848, pp. 5-11
BFN 566a. Sang til en langelandsk Melodi. (Hun mig har glemt! Min Sorg hun ei see!)
Program til Det skandinaviske Selskabs Concert i Casino den 8de Mai 1850
BFN 591a. Med den svenske Udgave. (Dateret Kjöbenhavn i Mai 1851. H. C. Andersen) I Sverige,
Svensk oversættelse af I Sverrig, 22.5.1851, pp. (V-VI)
BFN 594a. Vandring i Skoven. (Min söde Brud, min unge Viv)
Program til Det skandinaviske Selskabs Concert i Casino den 22. November 1851
BFN 756a. Sang til Christian Drewsens og Olivia Fürsts Bryllup 3. Mai 1856
4 sidet lejlighedstryk (Aarhus u. å.) – kendes kun som solgt af Damms Antikvariat, Oslo i februar 2015
BFN 759a. Min Dukke. (Dandse, dandse Dukke min!)
Folkekalender for Danmark, 1857, p. (12)
BFN 763a. Hundredaarsfesten i Weimar. (Dateret Weimar, den 5te Septbr. Fra en dansk Deeltager)
Dagbladet (København), 16.9.1857, pp. 1-2
BFN 792a. Mit Livs Eventyr
Variant-udgave af Mit Livs Eventyr, 2. udgave, 1859 med arksignatur ‘H. C. Andersens saml. Skrifter. I. og II.’ og uden ’Med Forfatterens Portrait’ på titelbladet
BFN 885a. Gudfa’er fortæller
Claveerstykker componerede af I. P. E. Hartmann, december 1864, p. 3
BFN 917a-922a. Børnenes Julegave med tildigtede Riim af H. C. Andersen
Variant-udgave (med de 6 fotos i mappe) af Harald Paetz: Fotograferede Børnegrupper med tildigtede Riim af H. C. Andersen, 1866
BFN 1256a. Smaavers. (Til Digteren H.P. Holst’s Hustru – Til Baron Kræmer i Sverrig – Devise med en Soldat – I Badehuset ved Corselitze)
Elith Reumert (red.): Jule-Kalender 1885, december 1884, pp. 94-95
BFN 1256b. En utrykt Børnebog af H. C. Andersen. (5 Blade af H. C. Andersens utrykte Børnebog)
P. Nansen (red.): Af Dagens Krønike, december 1889, pp. 531-536
BFN 1256c. Til Madam Bertelsen. (Modtag o du dog den ringe Gave)
Otto Høpfner (red.): Børnevennen, 1898, pp. 7-8
BFN 1256d. Mit Liw. (Taare trille naar jeg mindes)
Fredericia Dagblad, Horsens Folkeblad, Randers Dagblad og Folketidende & Vendsyssel Tidende, 3.4.1905
BFN 1258a. Tale ved Michael Rosings og Agnes Dunlops Bryllup 1. August 1863. (Naar Huus er reist man sætter Krands paa Stangen)
Andreas Dolleris: Michael Rosing – en dansk Digters Livsførelse, 1923, p. 96
BFN 1261a. Julius Clausen (udg.): H. C. Andersens Optegnelsesbog, 1926
BFN 1261b. Sygt er mit vilde Hjerte. (Ak, Natten er saa lang, saa lang)
C. J. Elmquist: Et Brev fra H. C. Andersen, Nationaltidende, 29.3.1930
BFN 1264a. Smaavers
H. G. Topsøe-Jensen: Interessant Fund af H. C. Andersen Manuskripter & Ukendte Digte af H. C. Andersen,
Berlingske Tidende, 10.11.1935 & 17.11.1935
BFN 1265a. Et Grav-Vers. (Din Brude-Dragt blev Jordens Muld)
Anderseniana, V-VI, 1938, p. 20
Rettelser til Birger Frank Nielsens bibliografi
BFN 27: Fodreise, 2. Oplag har smudstitelblad
BFN 102: 1.10.1830, Nr. 145 skal være 20.9.1830, Nr. 140
BFN, p. 73: Eventyr, fortalte for Børn, Første Hefte, 3. Oplag udkom aldrig
BFN, p. 75: Bøster i 1. oplag er ikke et sikkert kendetegn, for det blev undervejs rettet til Søster
BFN 511: optryk af 2. strofe i BFN 464a
BFN 549: optryk af BFN 536a
BFN 603: optryk af BFN 594a
BFN 659: optryk af BFN 566a
BFN 762: ”At være eller ikke være” har smudstitelblad
BFN, p. 275: Nr. 1006, 1012 skal være Nr. 1007, 1013
Jens S. Bork om H. C. Andersen: Eventyr, fortalte for Børn
