Søren Kierkegaards ukendte bror

Ind i verdens vrimmel (1998, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt] rev. udg. 2006, Forlaget Bindslev) er en biografi om Søren Kierkegaards bror Niels Andreas, der i 1832 stak af til Amerika fra den tunge dialektik og teologi i København. I Amerika blev han ven med en sindssyg præst, der siden blev myrdet. Og da Niels Andreas i 1833 døde i Paterson, New Jersey, blev hans far i København halvt vanvittig af sorg og samvittighedsnag.

ind i verdens vrimmel

Om Ind i verdens vrimmel handler Jean-Pierre Mazens: Dans le tumulte du monde i Bulletin de la Société Søren Kierkegaard, 2008, pp. 13-18 og min egen artikel Flugten til Amerika i Fund og Forskning, 2001, pp. 103-120.

Peter Tudvad i Information: Veldokumenteret og gennemresearchet
Niels Jørgen Cappelørn i Jyllands-Posten: En god historie, godt fortalt, vedkommende
Joakim Garff i Kierkegaardiana: Fremragende, levende og bevægende


Den hemmelige note eller Kierkegaard-mysteriet

Den hemmelige note (2006, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt]) er en satirisk roman om, hvad der sker, da Søren Kierkegaard-forskerne er på deres årlige udflugt til Assistens Kirkegård, og både en social outsider og Efterretningstjenesten fatter interesse for den berømte filosof.

den hemmelige note

Men virkeligheden kan overgå fiktionen, for i februar 2012 fik jeg en mail fra advokat Klaus Vilstrup, som er tip-oldebarn af den Michael Nielsen, der var rektor på Borgerdydsskolen, da Søren Kierkegaard gik der, og til hvem Kierkegaard siden sendte sine bøger med eksempelvis denne dedikation (i Fire opbyggelige Taler, 1843): “Til/Borgerdydsskolens uforglemmelige Bestyrer/Hr. Prof: M. Nielsen/R af D. og D. M./som Alt af mig og som altid/taknemligst og kjerligst.”

Under navnet Emanuel Madsen optræder i romanen netop Michael Nielsens tip-oldebarn i en lidet flatterende rolle som småkriminel og forfalsker af Kierkegaard-dedikationer. Men Klaus Vilstrup tog generøst og humoristisk imod sin fiktive dobbeltgænger: “Med alle sine særheder og tilbøjeligheder er Emanuel Madsen dog ikke en gennemført usympatisk person. Og enkelte af hans karaktertræk kan jeg godt genfinde – omend i noget udvandet form – hos mig selv.”

Så tak til Klaus Vilstrup for det!

NB: med formuleringen “som Alt af mig og som altid” er dedikationen ret usædvanlig for Kierkegaard. Den ses her:

kierkegaard-dedikation


Auktionen over Søren Kierkegaards indbo

Alt blev godt betalt (2000, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt]) er en kommenteret udgave af auktionskataloget over Søren Kierkegaards efterladte indbo. En online-version kan læses her: Alt blev godt betalt.

Kunstforeningen vandt Kierkegaard ved en lodtrækning Elisabeth Jerichau Baumanns maleri En Italienerinde med sit sovende Barn, og blandt Alt blev godt betalts snurrepiberier omtales p. 35 en blyantskitse (18,5 x 21 cm) med samme motiv. Skitsen var i maj 2014 til salg i Den blå Avis. Den er signeret “Elisabet[h] Jerichau Bauman Kjøbenhavn 1849” og har denne samtidige tilskrift på kartonen: “3/1 1850 tilfaldet Mag: S. Kierkegaard. En Italienerinde med sit sovende Barn.”

Elisabeth Jerichau Baumanns skitse (gengivet efter Den blå Avis):

tegning af elisabeth jerichau baumann

Elisabeth Jerichau Baumanns maleri:

maleri af elisabeth jerichau baumann

Af Søren Kierkegaards indbo er det i dag kun muligt at identificere ovennævnte maleri (95 x 95 cm), en skrivepult, et kobberstempel til hans visitkort, lakaftryk af en signet, en pibe, et ikke præ­cist defi­neret portræt af filo­soffens far – og en forlo­velses­ring.

Kobberstemplet og aftrykket af signetten findes på Det kongelige Bibliotek (Søren Kierkegaard Arkivet D pk. 10 & A pk. 6).

Københavns Museum (det tidligere Københavns Bymuseum) ejer maleriet (1985: 9), mahogni-skrivepulten (SKS 13), piben med sølvbeslag (SKS 23) og forlovelsesringen af guld (SKS 31).

Portrættet er enten den miniature på elfenben, som findes på Frederiksborgmuseet (A2726), eller den senere kopi på Københavns Museum (SKS 8).

Søren Kierkegaard Samlingen på Københavns Museum har en lang række andre effekter (et piedestalskab, en sofa, et mahognibord, en lysestage, et rejseskriveskrin, tre pibehoveder, et penneskaft, en broche, et sølvarmbånd, et guldarmbånd, fire par kopper, to bakker, en dåse, en æske, en pung, en lup og en nøglering), som skal have tilhørt Søren Kierkegaard, men der er ingen dokumentation for proveniensen.

Den tvivlsomme piedestal på Københavns Museum:

Læs om familie-traditionen i Alt blev godt betalt, pp. 11-12, hvoraf også fremgår, at Kierkegaard-forskeren Finn Gredal Jensen på McGill University fandt det afgørende dementi af traditionen.


Søren Kierkegaard: Bogholderen

Bogholderen (nytårshilsen 1999 fra Gullanders Bogtrykkeri, Skjern [udsolgt]) er en genfortælling af det afsnit, der hedder En Mulighed i Søren Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei (1845). Kierkegaards novelle er en gådefuld og medrivende beretning om, hvad der sker, når tanker kører i ring, og fornuften okkuperes af en fix idé.


Søren Kierkegaard og Aarhus

Søren Kierkegaard og Aarhus (1968, Forlaget Aros [udsolgt]) er en meget ungdommelig, naiv og ukritisk skildring af Søren Kierkegaards korte besøg i Aarhus. Heldigvis ligger den for evigt dybt begravet under Peter Tudvads anderledes kompetente bog om Kierkegaards Jyllandsrejse (2006).


Søren Kierkegaards Skrifter, 1997-2013

kierkegaardskrifter

En u-komplet udgave!

Læs her (Politiken 27. juni 2013):

Den amputerede Kierkegaard

Indlægget afstedkom samme dag denne kommentar på Facebook, men ingen reaktion fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret:

Peter Tudvad: Drister mig til trods egen syndighed – jeg nåede immervæk at arbejde syv år med realkommentering af Søren Kierkegaards Skrifter på Søren Kierkegaard Forskningscenteret i den hellige stad København – at dele Flemming Chr. Nielsens undren over, at den ærede redaktion for bemeldte skrifter ikke har fundet plads til det hele, selvom andre før os gjorde det.