Søren Kierkegaard – og hans ukendte bror

Ind i verdens vrimmel (1998, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt] rev. udg. 2006, Forlaget Bindslev) er en biografi om Søren Kierkegaards ukendte bror Niels Andreas, der i 1832 stak af til Amerika fra den tunge dialektik og teologi i København. I Amerika blev han ven med en sindssyg præst, der siden blev myrdet. Og da Niels Andreas Kierkegaard i 1833 døde i Paterson, New Jersey, blev hans far i København halvt vanvittig af sorg og samvittighedsnag.

Flemming Chr. Nielsen om Søren Kierkegaards ukendte bror

Om Ind i verdens vrimmel og Søren Kierkegaards ukendte bror handler Jean-Pierre Mazens: Dans le tumulte du monde i Bulletin de la Société Søren Kierkegaard, 2008, pp. 13-18 og min egen artikel Flugten til Amerika i Fund og Forskning, 2001, pp. 103-120.

Peter Tudvad i Information: Veldokumenteret og gennemresearchet
Niels Jørgen Cappelørn i Jyllands-Posten: En god historie, godt fortalt, vedkommende
Joakim Garff i Kierkegaardiana: Fremragende, levende og bevægende


Den hemmelige note eller Kierkegaard-mysteriet

Den hemmelige note (2006, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt]) er en satirisk roman om, hvad der sker, da Søren Kierkegaard-forskerne er på deres årlige udflugt til Assistens Kirkegård, og både en social outsider og Efterretningstjenesten fatter interesse for den berømte filosof.

Flemming Chr. Nielsen: Den hemmelige note

“Det bliver vanskeligt efter morskaben med Flemming Chr. Nielsens roman at læse eller høre om de lærde Kierkegaard-eksperters skænderier uden at trække på det smilebånd, der forhåbentligt ikke er stivnet under vægten af ligegyldige bagateller fremført i den tilsyneladende uendelige strid mellem de lærde. Glem den, mor Dem i stedet over Den hemmelige note.”

Mette Winge, Politiken


Men virkeligheden kan overgå fiktionen, for i februar 2012 fik jeg en mail fra advokat Klaus Vilstrup, som er tip-oldebarn af den Michael Nielsen, der var rektor på Borgerdydsskolen, da Søren Kierkegaard gik der, og til hvem Kierkegaard siden sendte sine bøger med eksempelvis denne dedikation (i Fire opbyggelige Taler, 1843): “Til/Borgerdydsskolens uforglemmelige Bestyrer/Hr. Prof: M. Nielsen/R af D. og D. M./som Alt af mig og som altid/taknemligst og kjerligst.”

Under navnet Emanuel Madsen optræder i romanen netop Michael Nielsens tip-oldebarn i en lidet flatterende rolle som småkriminel og forfalsker af Kierkegaard-dedikationer. Men Klaus Vilstrup tog generøst og humoristisk imod sin fiktive dobbeltgænger: “Med alle sine særheder og tilbøjeligheder er Emanuel Madsen dog ikke en gennemført usympatisk person. Og enkelte af hans karaktertræk kan jeg godt genfinde – omend i noget udvandet form – hos mig selv.”

Så tak til Klaus Vilstrup for det!

NB: med formuleringen “som Alt af mig og som altid” er dedikationen ret usædvanlig for Kierkegaard. Den ses her – og i større format hvis du klikker på billedet:

Kierkegaard-dedikation

Til Borgerdydsskolens uforglemmelige Bestyrer Hr. Prof: M. Nielsen R af D. og D. M. som Alt af mig og som altid taknemligst og kjerligst.


Auktionen over Søren Kierkegaards indbo

Alt blev godt betalt (2000, Forlaget Holkenfeldt 3, [udsolgt]) er en kommenteret udgave af auktionskataloget over Søren Kierkegaards efterladte indbo. En online-version kan læses her: Alt blev godt betalt.

Kunstforeningen vandt Kierkegaard ved en lodtrækning Elisabeth Jerichau Baumanns maleri En Italienerinde med sit sovende Barn, og blandt Alt blev godt betalts snurrepiberier omtales p. 35 en blyantskitse (18,5 x 21 cm) med samme motiv. Skitsen var i maj 2014 til salg i Den blå Avis. Den er signeret “Elisabet[h] Jerichau Bauman Kjøbenhavn 1849” og har denne samtidige tilskrift på kartonen: “3/1 1850 tilfaldet Mag: S. Kierkegaard. En Italienerinde med sit sovende Barn.”

Elisabeth Jerichau Baumanns skitse (gengivet efter Den blå Avis):

Tegning af Elisabeth Jerichau Baumann

Elisabeth Jerichau Baumanns maleri:

Maleri af Elisabeth Jerichau Baumann

Af Søren Kierkegaards indbo er det i dag kun muligt at identificere ovennævnte maleri (95 x 95 cm), en skrivepult, et kobberstempel til hans visitkort, lakaftryk af en signet, en pibe, et ikke præ­cist defi­neret portræt af filo­soffens far – og en forlo­velses­ring.

Kobberstemplet og aftrykket af signetten findes på Det kongelige Bibliotek (Søren Kierkegaard Arkivet D pk. 10 & A pk. 6).

Københavns Museum (det tidligere Københavns Bymuseum) ejer maleriet (1985: 9), mahogni-skrivepulten (SKS 13), piben med sølvbeslag (SKS 23) og forlovelsesringen af guld (SKS 31).

Portrættet er enten den miniature på elfenben, som findes på Det Nationalhistoriske Museum (A2726), eller den senere kopi på Københavns Museum (SKS 8).

Søren Kierkegaard Samlingen på Københavns Museum har en lang række andre effekter (en piedestal, en sofa, et mahognibord, en lysestage, et rejseskriveskrin, tre pibehoveder, et penneskaft, en broche, et sølvarmbånd, et guldarmbånd, fire par kopper, to bakker, en dåse, en æske, en pung, en lup og en nøglering), som skal have tilhørt Søren Kierkegaard, men der er ingen dokumentation for proveniensen.

Den tvivlsomme piedestal på Københavns Museum:

Kierkegaards piedestal?

Læs om den tvivlsomme familie-tradition i Alt blev godt betalt, pp. 11-12, hvoraf også fremgår, at Kierkegaard-forskeren Finn Gredal Jensen på McGill University fandt det afgørende dementi af traditionen


Søren Kierkegaard: Bogholderen

Bogholderen (nytårshilsen 1999 fra Gullanders Bogtrykkeri, Skjern [udsolgt]) er en genfortælling af det afsnit, der hedder En Mulighed i Søren Kierkegaard: Stadier paa Livets Vei (1845). Kierkegaards novelle er en gådefuld og medrivende beretning om, hvad der sker, når tanker kører i ring, og fornuften okkuperes af en fix idé.


Søren Kierkegaard og Aarhus

Søren Kierkegaard og Aarhus (1968, Forlaget Aros [udsolgt]) er min meget ungdommelige, naive og ukritiske skildring af Søren Kierkegaards korte besøg i Aarhus. Heldigvis ligger bogen for evigt dybt begravet under Peter Tudvads anderledes kompetente bog om Kierkegaards Jyllandsrejse (2006).


Søren Kierkegaards Skrifter, 1997-2013

en u-komplet udgave

Søren Kierkegaards Skrifter

En dag opdagede jeg tilfældigt, at den store 55-binds udgave af Søren Kierkegaards Skrifter langtfra omfatter alt, hvad Kierkegaard har skrevet. Da jeg havde forvisset mig om, at det ikke var mig, der tog fejl, skrev jeg den 27. juni 2013 nedenstående indlæg i dagbladet Politiken:

Kierkegaardværk er amputeret

Indlægget afstedkom ingen reaktion fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret, men min forundring blev ikke mindre, da jeg i Søren Kierkegaards Skrifter læste denne oplysende indledning til udgivelsen (bind K1, p. 7):

Søren Kierkegaards Skrifter (forkortet SKS) er en komplet nyudgivelse af alt, hvad der findes overleveret fra Søren Kierkegaards pen: De værker, han selv bragte i trykken. De værker, han gjorde færdig til udgivelse, men som først udkom efter hans død, og de værker, han ikke gjorde helt færdig. Alle forarbejder til de nævnte værker. Desuden journaler, notesbøger og løse papirer i øvrigt, samt endelig breve og biografiske dokumenter. SKS samler således, hvad der hidtil har foreligget adskilt i de tre successsive udgaver af Samlede Værker, i de to udgaver af hhv. Efterladte Papirer og Søren Kierkegaards Papirer samt i Breve og Aktstykker vedrørende Søren Kierkegaard.”

På Facebook omtalte jeg den 17. juni 2017 den ‘ukomplette’ nyudgivelse, og det gav anledning til denne bemærkning fra filosoffen Peter Tudvad:

Søren Kierkegaards Skrifter - en u-komplet udgave

– en bog af Solger er formentlig den tyske filosof K. W. F. Solgers “Vorlesungen über Aesthetik,” Leipzig, 1829

Fortsat ingen reaktion fra Forskningscenteret, men forklaringen på den ukomplette udgave må være Folketingets beskæring af de nødvendige bevillinger. Og da Dansk Folkeparti i særlig grad hævder at værne om den danske og kristne kulturarv, skrev jeg den 19. august 2017 via Altinget til partiets kulturordfører:

Til kamp for fædreland og kristendom

Hvis Dansk Folkepartis kulturordfører eller Søren Kierkegaard Forskningscenteret reagerer på henvendelsen, følger en fortsættelse. Ellers kun den tilføjelse, at ca. 15 pct. af teksterne i Søren Kierkegaards Papirer ikke er trykt i Søren Kierkegaards Skrifter. Af Forskningscenterets konkordans fremgår, at omfattende afsnit i Papirernes bd. III, IV, V, VI, VII 1, VII 2, VIII 2, IX, X 5, X 6 & XI 3 er udeladt i SKS.