Hjemmeside for Flemming Chr. Nielsen

Mardi og en rejse dertil er skrevet af den amerikanske forfatter Herman Melville (1819-1891), og romanen, der udkom i 1849 og var Melvilles tredje, har givet navn til denne hjemmeside for Flemming Chr. Nielsen.

Mardi skildrer en fantasirejse til Polynesien, men satiren over konger og demokrater, paver og undersåtter er helt aktuel og rammer det moderne Europa og USA.

Ordet mardi menes at være Melvilles gengivelse af det polynesiske maa ari, der betyder ”det bundløse dyb” eller ”den store (og skræmmende) tomhed.”


Flemming Chr. Nielsen med pibe og kaffekop tegnet af Kurt Westergaard – mange år før Muhammed-krisen.

Kurt var min gode ven og kollega på Jyllands-Posten, og da han altid sad på sit kontor og tegnede, må han på sin blok have fået lyst til at portrættere den mand, der forekom ham at være på evig vandring fra og til diverse møder. Han har også engang tegnet mig som sammenbidt engel med hvide vinger, men da engle uvægerligt falder og mister deres vinger, udelades tegningen her.

Hvis du klikker på denne tegning, får du derimod et knap 10 minutter langt TV2 NEWS-indslag (fra september 2010) om Kurt Westergaard, medier, Muhammed-tegninger og selektiv ytringsfrihed.

Tegning af Kurt Westergaard på hjemmesiden for Flemming Chr. Nielsen


næste side følger yderligere om Herman Melville og den danske oversættelse på mere end 3.500 sider af hans forfatterskab. Og i spalten her til venstre kan du frit hente mit forord til Melvilles samlede værker som pdf- eller epub-fil.

Min optagethed af Melville begyndte, da jeg i nogle måneder mellem 4. mellem og gymnasiet var bydreng hos den lokale boghandler. Han plejede at smide sine ubetalte regninger i papirkurven, men en dag lå der et lille hefte mellem alle rudekuverterne. Jeg samlede heftet op og tog det med hjem. Det viste sig at være et 20 siders særtryk af Martin A. Hansens forord til Mogens Boisens oversættelse af Moby Dick og var forsynet med et par af Sven Havsteen-Mikkelsens træsnit til romanen. Jeg syntes aldrig, jeg havde læst noget så mageløst som det forord. Selvfølgelig kendte jeg dengang intet til Martin A. Hansen og endnu mindre til Melville, og jeg har næppe forstået halvdelen af, hvad der stod i heftet, men et eller andet må have gjort et stort indtryk på mig. Og den dag i dag mener jeg, at forordet til Moby Dick er noget af det bedste, Martin A. Hansen har skrevet. At jeg selv en dag skulle gå i gang med at oversætte bl. a. Moby Dick, kunne jeg ikke ane, men da oversættelsen var færdig, bad jeg Carsten Jensen skrive forord. Ny-oversættelsen fortjente et forord, der kunne hamle op med Martin A. Hansens. Og det kan Carsten Jensens.


Du kan også på de følgende sider læse om Søren Kierkegaard, om bruddet mellem ham og hans kæreste Regine Olsen vurderet ud fra Regine Olsens dagbog og om hans storebror Niels Andreas Kierkegaard, der ville væk fra den tunge familie-teologi og livet i det udsigtsløse København og derfor i 1832 stak af til Amerika. Endvidere om Søren Kierkegaard Forskningscenterets udgivelse af Kierkegaards samlede (?) skrifter, der har vist sig ikke at være så samlede endda.

Du kan sågar læse om auktionen over Søren Kierkegaards efterladte indbo, der bortset fra bøger var noget tarveligt skrammel og bl. a. omfattede seks par morgensko, en uendelighed af rullegardiner, to æbleskivepander og en kurvevugge eller to. Desuden fandtes der i dødsboet ca. 30 flasker vin, men de blev før auktionen taget ud og sendt til Søren Kierkegaards bror Peter Christian.

Mere interessant end indboet er dog den kommission, der mødte op i afdødes lejlighed (dengang Klædeboderne 5-6 – i dag Skindergade 38) og til evig tid kan mistænkes for at have forstyrret kronologien i en del af Kierkegaards papirer. Jeg kan stadig huske den dag, jeg første gang i forseglingsprotokollen på Lands­ar­kivet for Sjælland, Lol­land-Falster og Bornholm læste kommissionens rapport. Aldrig havde jeg været så tæt på en filosofihistorisk krimi, og fuldmægtig F. C. Nørregaards horrible adfærd i Søren Kierkegaards lejlighed gav siden anledning til alvorlige overvejelser i det kierkegaardske forskningscenter. I hvert fald forsøges fuldmægtig Nørregaards forstyrrende indflydelse bagatelliseret i Søren Kierkegaards Skrifter K27, 2011, pp. 6-7.

Mere herom i Alt blev godt betalt.


Desuden om H. C. Andersen, men absolut kun for nørder og bogsamlere, om ikke mindre end 230 sataniske vers i Det Nye Testamente, der ikke står tilbage for noget i Koranen, om Modstandsbevægelsen Danmarks Løver contra Dansk Folkeparti og dets politiske aflæggere, om slægtsforskning og om en spirende feminist, der hed Mette Nielsdatter. Hun var søster til min 7xtipoldefar, og i 1657 opponerede hun ihærdigt, men forgæves imod datidens danske værdier og kristne kulturarv, fordi hun “udi sit hjerte ingen kærlighed kunne have til ham,” som hun på grund af sine forældres og min 7xtipoldefars pres og med præstens velsignelse blev tvunget til at gifte sig med. Og med hvem hun fik otte børn. – Men kast dig selv ud i din families historie, og du vil sikkert erfare, at den er alt andet end en fædrelandsk idyl. Mette Nielsdatters farfar dømtes til at blive brændt som heks. Men det lykkedes ham i sidste øjeblik at flygte fra fængslet og vist til Hamborg. Hvordan det dér gik den forhenværende fiskeskipper, slagsbror og handelsmand Morten Nielsen fra Sønderside i Ho sogn vides ikke.

Til sidst og i navlebeskuende selvoptagethed et par lister over de bøger, jeg har skrevet eller oversat.

Med venlig hilsen

Flemming Chr. Nielsen

(kontakt-oplysninger for Flemming Chr. Nielsen øverst til venstre)